Design Thinking

Bring indsigter i spil gennem systematisk og brugerdrevet problemløsning.

Hvad er Design Thinking?

Design Thinking er en proces, som indeholder greb fra designerens værktøjskasse, og som sikrer en systematisk og brugerdrevet tilgang. Processens primære fokus er udvikling. Det kan være udvikling af alt fra produkter til services til organisationer, kulturer og strategier. På grund af Design Thinkings visuelle og inddragende natur, har metoden et samlende element, hvor samskabelse og en fælles forståelse fremmes. Netop derfor er metoden særdeles fordelagtig at bringe i spil, når komplekse problemstillinger skal løses, hvor målet er resultater, der møder brugernes behov.

Hovedingrediensen i Design Thinking er empati. Med empati og forståelse for andre - herunder kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, får I som organisation et fælles tredje at fokusere på. Empati hjælper jer til at se ud over jeres egne udfordringer, og samle energien mod at løse fælles udfordringer. Kort sagt, så nedbryder empati silotænkning og hjælper jer til at samarbejde på tværs.

Gennem formidling af indsigter fra felten, indsamlet gennem antropologiske metoder, kan vi hos Wilke hjælpe jer med at få empati for jeres kunder, kollegaer eller samarbejdspartnere. Design Thinking repræsenterer en række værktøjer, der gør det muligt at få empatien ind under huden, og arbejde effektivt med de indsigter, der affødes. Ved at tage et udefra-ind blik på jeres services, produkter eller virksomheden som hele, opnår I et perspektivskifte, der i sig selv giver anledning til refleksion.

 
Design thinking is a human-centered approach to innovation that draws from the designer’s toolkit to integrate the needs of people, the possibilities of technology, and the requirements for business success.
— Tim Brown, CEO i IDEO
 

Design Thinking hos Wilke

Når vi hos Wilke arbejder med Design Thinking, gør vi det med afsæt i Double Diamond-modellen. Når vi arbejder ud fra Double Diamond, løser vi projekter på tværs af afdelinger med mange forskellige stakeholders involveret. Undervejs i processen deles og formidles delresultaterne visuelt og med synlighed for alle. Dét gør, at resultaterne forankres i hele organisationen.

Når forankringen af resultaterne skal fuldføres, er vores primære fokus, at netop dét sker i tæt samarbejde med jer. Sammen skal vi lykkes med at få implementeret de ændringer, som indsigterne og udviklingsarbejdet har givet anledning til. Vi tror nemlig på, at indsigter først rigtigt skaber værdi, når de bliver bragt i spil i organisationen.

Double diamond modellen
 

De 5 faser i Double Diamond

Dybdeinterviews er særligt fordelagtige at benytte, når emnet der undersøges, er komplekst eller sensitivt. Samtidig undgår man i dybdeinterviewet gruppepåvirkning, som ellers kan opstå i fx fokusgrupper. Ligeledes kan det være smart at benytte dybdeinterviewet, når det er vanskeligt at samle respondenter grundet tid eller geografi. Eller hvis man ønsker at undersøge fænomener i dybden, da der i dybdeinterviewet er tid til at komme vidt omkring med den enkelte respondent. Og endeligt er dybdeinterviewet et godt greb, når man skal teste nyt materiale.

Scoping.png

SCOPING

I scoping mødes vi og afstemmer projektet.  Sammen uddyber vi jeres behov og jeres ønsker til projektet. Vi deler viden og dokumenter. Vi stiller uddybende og afklarende spørgsmål, og danner os et fælles overblik over projektet.

Research (1).png

RESEARCH

I research identificerer vi hypoteser og indsamler indsigter. Sammen definerer vi relevante hypoteser som afsæt for analysen. Vi observerer, taler med brugerne og indsamler data fra felten. Vi bruger antropologiske metoder som observationer, dybdeinterviews og mobiletnografi. Vi kommer tæt på brugerne og forsøger at forstå deres motivationer og behov. Det handler om at forstå de mennesker som løsningen skal hjælpe.

Define.png

DEFINE

I define bearbejder vi indsigterne fra felten, ser mønstre og sammenhænge, identificerer bagvedliggende motiver og definerer mulighedsrum. Mulighedsrum danner rammen for den videre udvikling, og består af citater, identificerede Jobs-to-be-done, scenarier og visuelt materiale. Læs mere om define og om hvordan vi formidler indsigter her

Ideate.png

IDEATE

I ideate samskaber vi idéer på baggrund af identificerede brugerbehov og mulighedsrum. Vi udvikler idéer og koncepter og prøver at løse kundernes brugerbehov. Vi gir det en form, så vi hurtigt kan teste det, så vi kan videreudvikle på de idéer, der reelt giver den ønskede værdi. Læs mere om ideate og hvordan vi arbejde med workshops her

Refine and test.png

REFINE AND TEST

I test får ideerne liv. Vi bygger prototyper og tester idéerne med brugerne i virkeligheden. Vi forfiner idéerne og tester dem igen. Sammen skaber vi rammerne for, at idéerne kan leve i organisationen. Læs mere om test og hvordan vi arbejde med test her

Sådan bringer vi indsigter i spil

Hos Wilke har vi altid fokus på at bringe indsigter i spil i form af udsagn fra brugerne, videoklip og som lydfiler. Det gør vi for at hjælpe jer med at forstå jeres kunder og brugere, så løsningerne altid møder deres behov. Vi benytter mange forskellige formidlingsformer til at kommunikere indsigterne, som du kan læse mere om her.

 

Citater og fotos

Er stærke formidlingsværktøjer, der kort formidler brugernes/kundernes oplevelser og behov

Citat
 

Videoer

Videoer med testimonials og optagelser af fysiske virkeligheder er stærke formidlingsværktøjer. I får blik for, hvordan der rent faktisk ser ud hos kunderne, I hører deres oplevelser direkte fra dem, og får indblik i deres liv, adfærd og behov. Vi formidler historierne, ved at klippe dem sammen til en samlet fortælling, der kan bruges som et stærkt værktøj internt i jeres organisation.

Se videoen fra vores projekt lavet i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter

Se videoen fra vores projekt lavet i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter

 

Lydklip

At lytte til en stemme, der fortæller om et vigtigt emne, er et greb, der kan virke stærkt. Nedenfor er eksempler på interviews med børn, som blev formidlet med lydklip, akkombineret af illustrationer.

Billede af pige
 

Workshops

Design Thinking indeholder greb fra designerens værktøjskasse som er visuelle, og sikre brugerens perspektiv hele vejen i processen. Flere af grebene/værktøjerne er velegnede til at sikre brugerperspektivet i workshops, og til at få en fælles forståelse og dele brugerperspektivet. Grebene vi bringer i spil er blandt andet:

Internal Workshop.png
 

Empathy map

Empathy map er et værktøj til at afdække, hvad personen siger, gør, tænker og føler i den situation, vi interesserer os for. Metoden kan både bruges til afdække, hvad vi tror, vi ved om brugeren/kunden, og til at systematisere den indsamlede viden, vi har om brugeren/kunden. Metoden er visuel, laves på et stort flipover-papir og udfyldes med post-it’s, og stimulerer fælles forståelse og samskabelse i gruppen.

Empathy map
 

User journey map

Et andet kortlægningsværktøj, som kan bruges til at afdække, hvad vi tror, vi ved om brugeren/kunden og til at systematisere den indsamlede viden, vi har om brugeren/kunden, er User Journey Map. Her kortlægger vi på en systematisk måde brugernes rejse før, under og efter et køb eller brug af en service. Metoden giver et visuelt overblik over jeres brugere/kunders rejse i kontakten med virksomheden, og hjælper jer til at få et udefra-ind perspektiv på jeres services/ydelser. Metoden sikrer en fælles forståelse af hinandens roller, hvilke aktiviteter I har ud mod kunden og hvilke aktiviteter I har i virksomheden. Den giver en klarhed over, hvilke delelementer der kan udvikles på.

Customer journey map

Styrket visualisering i workshops med co-creation

En Co-creation workshop tager altid afsæt i brugernes behov. Med udgangspunkt i identificerede Jobs, Pains og Gains, eller formuleret som mulighedsrum med citater og billeder. Workshoppen bliver faciliteret af en af Wilkes erfarne konsulenter og er grundigt forberedt. Der udarbejdes altid drejebøger for processen til alle vores workshops for at sikre, at vi sammen får det bedst mulige udbytte.

For at sikre reel Co-creation benytter vi en række greb, som sikrer muligheden for samskabelse. Det vigtigste greb er dog at få tingene op på væggen, så det er tydeligt for alle. Det kan enten være som printede eller tegnede posters med de vigtigste indsigter, der skal arbejdes med. Undervejs i workshoppen bliver deltagerne bedt om at arbejde visuelt med deres idéer, så det er muligt at byde ind på hinanden idéer og skabe synergier.

Vi arbejder med forskellige metoder afhængig af projektet. Ofte arbejder vi med visuel brainstorm, og idé- og konceptkort med tegnede idéer. Når idéerne har fået en form, arbejder vi med at formidle dem det kan eksempelvis være som tegnede storyboards og scenarier.

 

Brainstorm

Brainstorming er en metode til at få tømt hovedet for idéer, få dem ned på papir og gøre dem synlige for andre. Du kender sikkert den traditionelle version med en masse post-its. Brainstorming kan også gøres visuelt, hvor du tegner dine idéer på post-its i stedet for. Metoden er også kaldet sketch-storming.

Brainstormskort

Idé-KU

Et værktøj til systematisk udvikling af idéer er Ide-ku, som er en slags Sudoku til idéer. Med afsæt i de identificerede mulighedsrum, udvikles idéer. Den strukturerede bearbejdning giver høj synergieffekt og dialog undervejs i processen.

Idé-ku kort

Idékort

Når idéerne skal konkretiseres, er idékort en måde at beskrive tankerne om idéen på, med fokus på hvordan de løser brugernes behov. For at alle kan genkende idéen, og genkalde sig hvad den går ud på, visualiseres idéen på kortet.

Idékort

Visuelt storyboard

Når de bedste idéer er valgt ud, beskrives tankerne bag ved hjælp af et visuelt storyboad. Hvordan idéen gavner brugeren tegnes trin for trin, som en lille tegnefilm. Det gør det muligt for andre at forstå idéen, byde ind med forslag og videreformidle den til andre.

Visuelt storyboard

Pretotyping, prototyping og brugertest ved hjælp af fokusgrupper og dybdeinterviews

Når vi udvikler idéer og koncepter med afsæt i brugerindsigter, er der stor sandsynlighed for, at vi rammer ind i kunderne/brugernes behov. Udvikling er en iterativ proces og før vi investerer en masse tid og energi i idéen/konceptet, skal den testes med kunderne/brugerne, justeres og testes igen. Jo tidligere I får testet idéen, des hurtigere kan den justeres, så den skaber reel kundeværdi.

Hos Wilke arbejder vi med at teste pretotypes, altså pre- prototyper, en skitse af idéen ofte lavet i papir og pap. Det er hurtigere at lave en pretotype og nemmere at teste om brugerne overhovedet er interesseret.

Pretotype
 

Vi tester på flere måder, hvor de mest anvendte brugertests er koncepttest i fokusgrupper og i dybdeinterviews.

Derudover arbejder vi med flere andre metoder kendt fra pretotyping, herunder Fakedoors, hvor idéen laves som en skal, for at teste efterspørgslen, Impersonate, hvor I personaliserer et eksisterende produkt, og One night stands, hvor brugerne låner/ lejer for en dag, for at se, om det er noget for dem. Fælles for dem alle er, at de repræsenterer reelle brugssituationer, hvor idéerne bliver testet under samme vilkår som i den “virkelige” verden.

For at få testet om principperne bag jeres idé vækker genklang hos brugerne, tester vi en pretotype i fokusgrupper eller ved dybdeinterviews. Her får vi tilkendegivelser fra brugerne om idéen tapper ind i deres oplevede behov.

Ved både fokusgrupper og dybdeinterviews har I mulighed for at se med. Herved får i førstehåndsindtryk af brugernes oplevelser.

Samtale i workshop

Tavlemøder - det lille og det store loop

Når vi har testet justeret og testet igen, er vi klar til at bygge et test fora, hvor den færdige idé afprøves. Her er det stadig vigtigt at få tilbagemeldinger fra brugere og medarbejdere. Det hjælper vi jer med, ved at arbejde systematisk med feedback loops og tavlemøder. VI klæder jer på til at facilitere tavlemøder, aftale klare roller og ansvarsfordeling samt indarbejde en kultur for løbende forbedringer. Vi hjælper jer til at re-designe organisationen, så I kan håndtere de nye koncepter. Har I været gennem processen sammen, er ejerskabet hos medarbejderne skabt fra starten. Det betyder ligeledes, at implementeringen i organisationen har været i gang længe, og vil opleves som en glidende overgang.

Wilke og brugerindsigterne er således med jer hele vejen. Og det er vigtigt, da det er indsigterne fra kunderne/brugerne, der driver successen og sikrer dens succes.

Model over feedbackloop

 

Vil du vide mere om Design Thinking?

Så tag fat i Alexandra, der er klar til at fortælle dig meget mere.