Dybdeinterview

Hvor godt kender du egentlig din målgruppe? Dybdeinterview giver en dybtgående og nuanceret forståelse for din målgruppes holdninger, motiver og uafdækkede behov.

Dybdeinterview

Dybdeinterview kan give indsigt til problemstillinger af vidt forskellig art. Dybdeinterview kaldes også ofte for personlige interviews og anvendes, når du ønsker input fra få personer ad gangen. Interviewformen giver mulighed for at benytte en lang række af forskellige værktøjer, der gør metoden yderst fleksibel og derfor enormt givtig i rigtig mange situationer.

Materiale

Undervejs i interviewet kan interviewpersonen blive præsenteret for materiale eller produkter, som det er muligt at få en umiddelbar og dybdegående respons på, som kan lede til et nuanceret svar på problemstillingen.

Opgaver

Interviewpersonen kan blive stillet overfor nogle opgaver, der er tilpasset den problemstilling, du ønsker undersøgt. En opgave kan være: "lad os gå en tur i huset, og fortæl mig om alle de forskellige elektroniske apparater, I har".

Lokation

Interviewet kan gennemføres i interviewpersonens eget hjem, i en butik eller et helt tredje sted, der hver især udstikker nogle helt forskellige rammer for de indsigter, interviewet kan give.

Dybdeinterview bruger vi under mange forskellige omstændigheder. Det kan fx være som et alternativ til telefoninterview. Uanset baggrunden giver det personlige interview dig muligheden for at få dybe, fyldestgørende og nuancerede svar på din problemstilling.

 

Sådan gennemføres et dybdeinterview

2 personer der snakker

Et dybdeinterview kan sagtens udføres under uformelle forhold. Det er interviewerens evner, der er afgørende for et godt interview.

Et dybdeinterview foregår som et personligt interview mellem en interviewer fra Wilke og en interviewperson fra den relevante målgruppe, som er rekrutteret og har accepteret at deltage.

I fællesskab med dig specificerer vi, hvad det er, du ønsker undersøgt. Dernæst afdækker vi, hvordan vi bedst undersøger emnet, så du opnår indsigt i alle relevante aspekter. Dette fastsætter de rammer, interviewet kommer til at foregå under.

For at få det optimale ud af et dybdeinterview er det dog vigtigt, at intervieweren udnytter den dynamik, der opstår i en interviewsituation, og forfølger de relevante veje, som interviewet kan tage. Det kræver erfaring at udføre dette i praksis, og derfor sikrer vi i Wilke, at vi har den helt rigtig interviewer på opgaven til netop at udføre dybdeinterviews.

 
Målskive med pil i midten

Dybdeinterview er en klassisk kvalitativ metode

Dybdeinterview er en vigtig og meget værdifuld del inden for markedsanalyser. Wilke sikrer, at du får maksimalt udbytte af denne metode for lige netop din problemstilling og dine behov.

Hos Wilke har vi gennem flere år opbygget en bred erfaring og viden indenfor metoden, der gør os til en yderst kompetent samarbejdspartner på området. Det er meget vigtigt at nævne, at når du har denne direkte kontakt, bliver der skabt en tillid mellem interviewer og den person, som bliver interviewet. Det er med til at skabe en meget ærlig form for respons samt forståelse, idet du har muligheden for at tolke både ord og kropssprog. Dette kan være med til, at du får lige netop den indsigt, du søger.

Vil du vide mere om dybdeinterview?

Så er Janne hende du skal have fat i!