Bliv en del af teamet!
Wilke beskæftiger 50 mega dygtige medarbejdere på tværs af 3 lokationer i Odense, Århus og København.
Vi er antropologer, designere, cbs’ere, ITU’ere, sociologer og nogen af os har ingen uddannelse.
Fælles for os alle er, at vi elsker at forstå kunderne, og løser deres problemer sammen med andre.
3 gode grunde til at blive en del af Wilke.
Skab fantastiske kundeoplevelser.
Vi vil gerne skabe en verden med færre dårlige produkter og services. Vores aspiration er en verden fyldt med kundedrevet innovation og kundeoplevelser udover det sædvanlige. Vores team består af mennesker som alle deler denne vision.
Højt til loftet.
Fagligt og socialt. Vi vil arbejde med de bedste hjerner og fedeste personligheder, som altid tør udfordre status quo. Wilke skal være et sted at gå på arbejde, hvor der altid er plads til nye idéer - uanset afdeling, speciale, uddannelse og alder.
Samarbejd med de bedste brands.
Vi arbejder med nogle af landets største virksomheder og har gennem vores +20 leveår opbygget en stærk portefølje. Det gør trods alt arbejdet lidt sjovere, når man samarbejder med modige, innovative, dygtige og passionerede brands.
The Wilke way.
Kultur er der jo masser af alle vegne. Arbejdskultur, samfundskultur, familiekultur. Og så er der vores. Vi kalder den “The Wilke way” og skal den beskrives med kun én grundsøjle,
så må det være at:
ER DER NOGET DU RIGTIG GERNE VIL OG HAR DU ARGUMENTERNE I ORDEN, SÅ ER DER TILLID TIL AT
D U M Å G I V E D E T E T S K U D.
Hos os er det ikke bandlyst at fejle.
Bevares, vi tror ikke på sløseri og tankeløshed. Men til gengæld tror vi på at “faile fast” og gerne “in a way that doesn’t kill you”. For når vi laver fejl som resultat af, at vi turde tage en chance, vil det ofte resultere i udvikling og fremtidig succes.
Vi griner meget. Rigtig meget.
Humoren hos Wilke er varm, befriende og inkluderende. Vi griner i alt fra frokostpauser til fredagsbarer og vi ELSKER at genfortælle gode, gamle Wilke-historier. Vi kender til lidt af hvert om hinanden og er efterhånden et godt mix af venner og kollegaer.
”Når man glæder sig til frokostpausen, er det ikke bare for at få et break, men mere fordi det altid er sjovt og det er sjældent at der ikke minimum er en ved bordet som får grineflip.”
- Daniel, Deputy Head of Data Insights
Fans af flad struktur.
Vi bryder os faktisk ikke ret meget om siloer og hierarkier. Derfor inddrages alle medarbejdere aktivt og får ansvar for at træffe en lang række beslutninger i det daglige arbejde. Vi arbejder i projektgrupper, hvor vi deler og kombinerer viden, erfaringer og kompetencer på tværs. Det stiller krav til både selvledelse og teamwork, men vi har altid respekt for og tillid til hinanden.
“Det er fedt, at der er plads til at være den man er. Her er der ikke den klassiske ”konsulent-vibe”, men mere et miljø hvor vi griner over frokosten og finder på fede idéer sammen”
- Josefine, Human Insights Consultant
Vi tager ansvar for vores fremdrift.
Vi dukker os ikke og “det er ikke mit ansvar” bruger vi ikke i Wilke. Alle forventes at tage ansvar for udviklingen, så vi hele tiden bliver bedre, smartere og klogere. For os betyder “work smarter, not harder” at vi løbende uddanner og udvikler os, når vi forholder os kritisk til vores processer og samarbejde.
Vi vil være mestre i at vise sårbarhed.
Der er ikke mange spidse albuer i Wilke, og vi er generelt glade for at komme hinanden ved. Vi er hjælpsomme, og vil gerne gøre hinanden bedre. Vi har i det daglige fokus på at være sårbare og vise åbenhed, så alle trygt kan sige deres mening og spørge om hjælp og støtte, når det behøves. Vi skal vide, hvor vi har hinanden.
“Wilke er en arbejdsplads hvor man har indflydelse på at forme sin egen arbejdsdag. Der er plads til at man kan udvikle og afprøve nye metoder. På arbejdspladsen arbejder vi tæt sammen med kollegerne og vi har et rigtig godt venskab og kemi, der gør, at det er sjovt og hyggeligt at være på arbejde.”
- Janne, Senior Qualitative Research Manager
Vi er over middel gode til at have det sjovt.
I Wilke sætter vi en ære i at, nå ja.. ære det sociale liv! Det hele kan og må ikke gå op i faglighed, for først når vi letter trykket fra speederen, slapper lidt af og mødes over en sjov aktivitet, et godt glas eller lidt lækkert at spise, er der plads til at knytte tættere relationer. Gode relationer er faktisk helt afgørende for at skabe bedre løsninger og oplevelser for vores kunder - og for vores kunders kunder. Derfor mødes vi ofte og rygtet går på, at vi ikke er blege for en god fest - i mange forskellige klæder.