UDFORDRING

Hvordan påvirker sociale medier
iværksætteres mentale trivsel?

Udfordring

Syddansk Universitet ønsket at undersøge iværksætteres adfærd og trivsel over tid. Projektet krævede en metode, der både sikrer høj datakvalitet og fastholdelse af respondenter gennem hele forløbet. Målgruppen (virksomheder med 0–5 ansatte, hvor ejer selv håndtere SoMe) er svær at nå og tidspresset, og der var samtidig behov for repræsentativitet på tværs af brancher, geografi og etableringsår samt fuld metodisk transparens til forskningsbrug.

Proces

Wilke gennemførte et telefonbaseret studie i tre interviewrunder over 11 måneder: en dyb første runde og to kortere opfølgninger. Designet blev lagt an på at sikre både dybde i baseline og systematisk opfølgning, så udvikling i trivsel, adfærd og SoMe-brug kunne måles robust over tid.

Resultater

Studiet leverede et veldokumenteret, repræsentativt og sammenhængende datasæt med høj retention mellem runderne. Det giver SDU et stærkt empirisk grundlag for at analysere, hvordan sociale medier påvirker iværksætteres mentale trivsel - både som mulig belastning og som potentiel støtte i hverdagen.

Hvordan påvirker sociale medier iværksætteres mentale trivsel?

Det spørgsmål ønskede Syddansk Universitet (SDU), med støtte fra Carlsbergfondet, at få svar på. Sammen med Wilke blev der sat gang i et unikt forskningsprojekt, der følger danske iværksættere gennem et helt år, for at forstå, hvordan livet som selvstændig i en digital tidsalder påvirkes af synlighed, forventninger og konstant online tilstedeværelse.

Vores approach 

Wilke designede et telefonbaseret longitudinalt studie i tre runder, gennemført over 11 måneder. Første runde omfattede 600 interview á ca. 18 minutter, efterfulgt af to kortere opfølgningsrunder på hhv. 442 og 455 interview. Ved at anvende telefoninterview som primær metode sikrede Wilke, at de rette beslutningstagere, virksomhedsejere og grundlæggere, blev rekrutteret og fastholdt gennem hele forløbet.

For at understøtte datakvalitet og fastholdelse blev en række kvalitetsmekanismer integreret:

  • Personlig rekruttering og samtykke til genkontakt, hvor intervieweren afslutter samtalen med at informere præcist om fremtidige runder og tidsforbrug.

  • Grundig briefing og løbende coaching af Wilkes interviewere gennem Fieldwork Academy og daglige supervisioner for at sikre ensartethed og høj motivation.

  • Kontinuerlig kvalitetssikring, herunder monitorering af interviews, stikprøvekontrol og logiske valideringer i SPSS efter hver runde.

Resultatet blev en veldokumenteret og repræsentativ datagrundlag, der danner basis for forskning i, hvordan sociale medier påvirker iværksætteres mentale sundhed over tid. Gennem tæt dialog, faglig forankring og metodisk stringens har Wilke bidraget til at sikre, at Institut for Erhverv og Bæredygtighed står med et robust empirisk grundlag for fremtidig forskning i trivsel, digital adfærd og bæredygtigt iværksætteri.

“Samarbejdet med Wilke har været både professionelt og meget værdifuldt. De har sikret høj datakvalitet og fastholdelse af deltagere gennem hele forløbet, hvilket har været afgørende for at give os et robust empirisk grundlag til at undersøge, hvordan sociale medier påvirker iværksætteres mentale sundhed. Derudover har den løbende sparring på design og proces, samt den håndholdte personlige kontakt undervejs, været afgørende for, at projektet kunne gennemføres smidigt og med høj kvalitet. Iværksættere er travle mennesker, og det kræver derfor en særlig indsats at fastholde deres engagement gennem tre runder af en dataindsamling. Det har Wilke i høj grad formået.”

— Mette Søgaard Nielsen, Lektor, Institut for Erhverv og Bæredygtighed, SDU

Key Output for
Syddansk Universitet

Gennem vores samarbejde med SDU og med støtte fra Carlsbergfondet har vi leveret et stærkt, forskningsklart datagrundlag og konkrete indsigter, der giver SDU nye muligheder for at forstå sammenhængen mellem iværksætteres brug af sociale medier og deres mentale trivsel over tid.
Her er nogle af de vigtigste key outputs:

  • Longitudinelt datasæt med stærk retention - Tre målepunkter over et år giver SDU mulighed for at analysere udvikling og forandringer i trivsel frem for øjebliksbilleder.

  • Repræsentativt grundlag for danske iværksættere - Stikprøven dækker målgruppen bredt på tværs af brancher, geografi og etableringsår og muliggør segmenterede analyser.

  • Klarhed om årsagsretninger og mønstre over tid - Designet gør det muligt at undersøge, hvordan ændringer i SoMe-brug hænger sammen med ændringer i stress, arbejdsglæde og mental sundhed.

  • Forskningsklar levering med høj transparens - Data er kvalitetssikret og veldokumenteret, så SDU kan anvende materialet direkte i videre analyser og publikationer.

  • Indsigter med relevans for bæredygtigt entreprenørskab - Projektet bidrager med solid evidens til forskningen i de psykosociale vilkår for små selvstændige i en digitaliseret erhvervsvirkelighed.

Se nogle af de andre brands vi tidligere har arbejdet sammen med indenfor branchen!

Har I også brug for et stærkt datagrundlag til jeres forsknings- eller udviklingsprojekt?

Tag fat i Per i dag, og hør hvordan Wilke kan hjælpe med målinger og designs, der giver valid viden og reelle resultater.