Danskernes Sundhed
Bag hvert sundhedsvalg ligger en menneskelig virkelighed. Vi kortlægger, hvad der reelt motiverer danskerne til at leve sundt — og hvad der stopper dem. Det omsætter vi til præcis kommunikation, skarpere segmentering og kommercielle muligheder for de brands, der vil eje sundhed.
Ingen ejer sundhed i Danmark. Endnu.
87% af danskerne kan ikke nævne ét brand, når de tænker på sundhed. Det er ikke et tegn på, at danskerne er ligeglade — det er et tegn på, at markedet stadig er åbent.
Sundhed er blevet en af de mest centrale dele af danskernes hverdag. Men det er også et felt fyldt med modsætninger. Halvdelen af danskerne ved præcis, hvad de burde gøre — men mangler tid og overskud til at gøre det. 49% anser både økologiske fødevarer og kunstigt fremstillede kosttilskud som lige sunde. Og mens næsten alle forbinder sundhed med fysisk velvære, vokser den mentale sundhed støt i betydning — særligt blandt de yngre generationer.
Sundhed er med andre ord ikke én størrelse. Det er situationsbetinget, personligt og foranderligt — og det ændrer sig markant i takt med, at livet sker.
50% af danskerne ved godt,
hvad de skal gøre for at være sunde. Men de mangler tid og overskud til at få det gjort.
Livsfasen bestemmer alt
En 28-årig uden børn søger balance og identitet. En forælder midt i hverdagens kaos har brug for overskud og enkelhed. En 50-årig vil have dokumentation, ikke trends. Og en 65-årig ønsker blot at bevare friheden til at leve på egne præmisser.
Samme kategori. Fire vidt forskellige verdener.
Wilke arbejder med en livsfasemodel, der kortlægger sundhedsadfærd, motivation og barrierer på tværs af fire segmenter: De Unge, Forældre, De Selvrealiserende og De Ældre. Det giver et præcist billede af, hvem dine kunder er — og hvad der reelt driver deres valg.
Vores tilgang
Vi tror ikke på universelle sundhedsbudskaber. Vi tror på, at de bedste kommercielle beslutninger er funderet i en reel forståelse af mennesker — deres hverdag, deres ambitioner og de barrierer, der står i vejen.
Vores analyser kombinerer repræsentative data med kommerciel skarphed. Vi oversætter indsigter i sundhedsadfærd til konkrete anbefalinger — inden for segmentering, kommunikationsstrategi, produktudvikling og positionering.
Det handler ikke om at fortælle danskerne, hvad sundhed er. Det handler om at forstå, hvad det allerede betyder for dem — og bygge forretning på den indsigt.
Vejen ind, går gennem at støtte forbrugerens egen dømmekraft - ikke ved at belære
DANSKERNES SUNDHED
Ingen ejer sundhed. Endnu.
Gaming fylder mere i danskernes hverdag, end mange umiddelbart tror. Det er ikke længere kun en niche eller en ungdomskultur, men en bred hverdagsadfærd på tværs af livsfaser. Alligevel bliver kategorien stadig behandlet som specialiseret og teknisk, særligt i retail.
Undersøgelsen er baseret på +800 danske spillere over 18 år og viser, at langt de fleste ikke identificerer sig som “gamere”. For mange er gaming først og fremmest afslapning, en måde at få et roligt frirum i hverdagen. Samtidig er forbruget stabilt, kontrolleret og drevet af behov frem for hype. Det peger på et betydeligt, uforløst potentiale for retailers og brands, der formår at gøre gaming mere tilgængeligt, trygt og relevant.
I rapporten får du bl.a. indsigt i:
Hvorfor gaming i dag er en moden hverdagsadfærd og ikke kun en ungdomskultur
De tre arketyper i gaming og deres forskellige motivationer
Forskellen på mobil- og konsolspil – og hvad det betyder for sortiment og positionering
Hvordan forbruget fordeler sig mellem køn, og hvad pengene typisk bruges på
Hvorfor retail bør gentænke sin rolle fra teknisk ekspert til tryg guide
Vil du vide mere om, hvordan Wilke kan hjælpe dig med at skabe succes i sundhedsbranchen?
Tag fat i Tilde og tag en uforpligtende snak