B2B og branding
Det er ofte som om, branding automatisk forbindes med B2C markeder og -virksomheder, mens branding af B2B virksomheder er stedmoderligt behandlet såvel i litteraturen som i praksis. For virksomheder lader sig jo ikke påvirke af følelser, når de køber ind, vel?
Men det er ikke virksomheder, der har en opfattelse af en samarbejdspartner/leverandør, og det er ikke virksomheder, der træffer beslutninger om hvor og hos hvem, man vil foretage sine indkøb. Det er mennesker!
Vi antager ofte implicit, at de mennesker, som tager indkøbsbeslutninger i virksomheder, er rationelle og logiske og kun træffer beslutninger på basis af overvejelser om pris og funktionelle kvaliteter ved de produkter og services, de indkøber. For så, i samme øjeblik arbejdsdagen er færdig, at være i deres følelsers vold, når de skal træffe beslutninger som forbrugere.
Vi er alle mennesker.
Men sådan er virkeligheden jo ikke. For som mennesker er vi påvirket af både funktionelle, sociale og følelsesmæssige behov, når vi træffer beslutninger, uanset om vi er indkøbere i en virksomhed eller står i supermarkedet og køber ind.
Indkøbere foretager ikke lineære købsprocesser og beslutninger men navigerer ligesom forbrugere i store mængder information fra alle mulige kilder. Og det gør dit Corporate Brand ekstremt vigtigt, for brands fungerer som fyrtårne, som indkøbere navigerer efter.
”Ingen IT-chef er nogensinde blevet fyret for at købe IBM”
Et gammel udtryk - som ikke holder i dag, men essensen er spot on – IT-chefen købte ikke rationelt, men købte sikkerhed i begrebets sociale og følelsesmæssige forstand.
Kan du genkende noget af det, jeg skriver, eller er du uenig? Uanset hvad, så ræk ud og lad os tage en dialog og drikke en kop virtuel kaffe sammen.
Vi afholder løbende fede events - skal du med?
Vil du vide mere om B2B og branding?
Skriv til Søren og hør mere!