Tilbage til Alle begivenheder

Online WakeUp - Positioner dit brand rigtigt i markedet med Demand Spaces

Er dit brand positioneret rigtigt i markedet?

Ovenstående spørgsmål er svært at svare på. Men ved at tage udgangspunkt i forbrugssituationer og underliggende behov, kan du nemmere navigere i markedet, end hvis du kun har en forbrugersegmenteret tilgang. For mange forbrugere gælder det nemlig, at de er i forskellige segmenter alt afhængig af hvilken forbrugssituation, de befinder sig i. Og her bliver Demand Space-tilgangen særdeles nyttig, fordi den hjælper dig med at kortlægge den spilleplade med de tilhørende situationer, kaldet Demand Moments, som din målgruppe kan befinde sig i. Ved at tage udgangspunkt i de underliggende behov og jobs-to-be-done forbrugeren har i en given situation, kan man sikre langt større relevans for sit brand eller produkt.

Dette WakeUp er derfor til dig, der vil blive klogere på Demand Space-tilgangen og hvad du kan bruge den til. Vi vil sammen med Rynkeby tale dig igennem, hvordan vi med Demand Spaces har formået at styrke Rynkebys position over for detailhandlen set i forhold til sortimentsstyring, udvikling og input til produktudviklingen.

Du kan desuden blive klogere på, hvordan du kan bruge Demand Spaces til at:

  • Porteføljestyre (hvis du har flere brands/produkter)

  • Udarbejde effektiv kommunikation som italesætter relevante behov

  • Produktudvikle ud fra utilfredsstillede behov

  • Optimere dit produkt ved at kortlægge forbrugernes udvælgelseskriterier inden for kategorien

  • Kortlægge konkurrencesituationer i de vigtigste ”spaces” for virksomheden

  • Kategoriudvikle hvis din nuværende kategori har et potentiale til at strække sig mere

Daniel Ebert Pedersen deler de overvejelser man skal gøre sig, når man skal arbejde med sin forretning i et set-up som dette og giver eksempler på hvilke former for udbytte man vil stå med efter et indsigtsprojekt af denne type.

Hvordan bidrager demand space aktivt til udviklingen af kategoristrategien for Rynkeby?
Søren Junker Jespersen, Senior Customer & Category Development Manager hos Rynkeby Foods A/S vil fortælle om, hvordan man i Rynkeby så et behov for at tage en tur op i helikopteren, og anskue kategorierne på en anderledes måde, som dermed blev kickstarten på samarbejdet med Wilke. Søren vil fortælle om om hvordan Demand Spaces, i kombination med anden research, har spillet en aktiv rolle for kategoristrategierne på tværs af porteføljen, samt hvordan de indledningsvis er blevet anvendt ud mod kunderne.

Rynkeby Foods A/S er den ledende spiller indenfor saft og juice i Danmark og har 1930’erne leveret saft og juice produkter til de danske forbrugere – alt sammen med base fra den danske fabrik i Ringe på Fyn. Rynkebys portefølje spreder sig på tværs af brands som God Morgen® og Brämhults som har sit fokus på kølejuice samt moder-brandet Rynkeby, som opererer på tværs af saft og juice. Rynkeby har siden 2016 været en del af tyske Eckes Granini, som er Europas største leverandør af juice.

Vil du gense WakeUp eller downloade slides? Udfyld formularen nedenfor og få adgang!

Forrige
Forrige
16. november

Online WakeUp - Er lønmodtagerne bange for den grønne omstilling?

Næste
Næste
26. januar

Online WakeUp - Få flere loyale kunder med en god kundeservice