UDFORDRING
Hvordan påvirker offentlig ledelse
borgernes klimaadfærd?
Udfordring
Projektet krævede to samtidige, repræsentative surveys med eksperimentelt design. Særligt Aarhus-stikprøven på 3.000 borgere i én kommune stillede høje krav til stikprøvesammensætning, randomisering af treatments og datakvalitet. Hertil kom et økonomisk incitament, hvor udvalgte respondenter fordelte 1.500 kr. mellem sig selv og en klima-NGO, hvilket krævede klar kommunikation og høj troværdighed.
Proces
I samarbejde med Aarhus Universitet blev undersøgelsen udviklet som et eksperimentelt survey, hvor borgere blev eksponeret for forskellige ledelsesbudskaber og sociale normer. Wilke gennemførte både en national måling og en særskilt Aarhus-måling - hver med 3.000 besvarelser - med fokus på robust repræsentativitet og mulighed for dyb demografisk segmentering.
Resultater
Wilke leverede et datagrundlag med høj intern validitet og stærk reproducerbarhed, der gør det muligt at analysere effekten af offentlig ledelseskommunikation på klimaadfærd. Projektet viser, hvordan komplekse forskningsdesign kan omsættes til praksis på en metodisk sikker måde - og skaber et solidt fundament for videre forskning og politisk anvendelige indsigter.
Hvordan kan offentlige ledere få flere borgere til at handle grønnere - ikke bare i holdninger, men i faktisk adfærd? Det var omdrejningspunktet for et forskningsprojekt på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet under ledelse af Mads Leth Jakobsen. Sammen med Wilke blev der gennemført et eksperimentelt survey, der undersøger, hvordan politisk og administrativ kommunikation på nationalt og kommunalt niveau kan flytte borgernes klimaadfærd. Studiet giver et sjældent datadrevet indblik i, hvad der virker i praksis, når den offentlige sektor vil styrke den grønne omstilling gennem ledelse og kommunikation.
Wilke udviklede et metodisk robust setup, der kombinerede akademisk præcision med praktisk gennemførlighed. Dataindsamlingen blev organiseret som kvoteret online panelundersøgelse med udgangspunkt i Wilkes eget panel samt to eksterne leverandører. Denne kombination sikrede både repræsentativitet og høj dækning, særligt i Aarhus-stikprøven, hvor der skulle rekrutteres 3.000 borgere inden for én kommune.
Stikprøverne blev kvoteret på køn, alder, uddannelse og region, så både den nationale måling og Aarhus-målingen gav et solidt, sammenligneligt fundament for analyser på tværs af demografiske grupper. Spørgeskemaet blev programmeret i avanceret CAI-software med indbygget randomisering, valideringslogik og teststruktur, så fordelingen på ledelsesbetingelser (treatments) blev korrekt, stabil og dokumenterbar.
Inden feltstart gennemførte Wilke en omfattende kvalitetssikring, herunder intern fejlsøgning, testinterviews og simulering af eksperimentbetingelserne. Det reducerede risikoen for skævheder i randomisering og sikrede, at de eksperimentelle elementer fungerede som tiltænkt, før dataindsamlingen gik live.
For at sikre høj svarprocent og datakomplethed anvendte Wilke en række motivations- og opfølgningsstrategier: tydelig afsender (Aarhus Universitet), klar formålsforklaring, belønningsstruktur og systematiske påmindelser. Det var særligt vigtigt, fordi undersøgelsen også indeholdt et økonomisk incitament, hvor udvalgte respondenter fordelte 1.500 kr. mellem sig selv og en klima-NGO - en mekanik, der kræver høj troværdighed og en tryg respondentoplevelse for at fastholde engagement og valid adfærd. Delvist udfyldte besvarelser blev desuden fulgt op telefonisk for at sikre fuld datakomplethed.
Efter endt dataindsamling leverede Wilke både en renset datafil i ønsket format (SPSS, Stata eller CSV) og en detaljeret metoderapport med fuld dokumentation af stikprøvekonstruktion, frafaldsanalyse og vægtninger. Det gav forskergruppen maksimal transparens og et datasæt klar til avancerede kausale analyser.
Vores approach
Key outputs for
Aarhus Universitet
Projektet har givet:
Dokumenteret kausal effekt af ledelseskommunikation - Det eksperimentelle design giver Aarhus Universitet mulighed for at måle, hvilke typer politisk og administrativ kommunikation der direkte påvirker borgernes klimaadfærd.
To stærke, repræsentative målinger til sammenligning - Kombinationen af en national survey og en separat Aarhus Kommune-survey (begge n=3.000) skaber et unikt grundlag for at analysere forskelle mellem national og lokal kontekst.
Høj intern validitet og reproducerbarhed - Datasættet er metodisk stringent opbygget, så forskergruppen kan gennemføre robuste analyser og publicerbare resultater med høj troværdighed.
Renset data klar til videre forskning - Universitetet modtog en fuldt klargjort datafil i ønsket format (SPSS/Stata/CSV), hvilket minimerer tid fra data til analyse og output.
Fuld metodisk dokumentation til efterprøvning - En detaljeret metoderapport med stikprøvekonstruktion, frafaldsanalyser og vægtninger sikrer transparens og gør studiet egnet til replikation og videre forskningsbrug.
Har I brug for et metodisk stærkt surveyeksperiment til jeres næste forskningsprojekt?
Skriv en besked til Per i dag!