
Produktudvikling gennem smagstest
Ved drikkevarer, kan produktudvikling ske gennem en neutral smagstest og efterfølgende interview, der vil give indblik i helt konkrete styrker og svagheder ved dit produkt
Produktudvikling vha. smagstest
En smagstest foregår oftest som en blindtest, hvor smagsprøver serveres i neutral emballage. Således ved testpersonerne ikke, hvilket brand eller hvilken producent, der står bag det produkt, de smager. Det betyder, at du gennem en smagstest får meget ærlige resultater, der ikke er påvirkede af testpersonernes mening eller ubevidste associationer om produktet eller producenten.
Smagstest hos Wilke
Smagstests kan enten foregå ude, hvor forbrugerne færdes, eller i vores testfaciliteter i København og Odense. Vi beslutter sammen med dig, hvilken målgruppe vi skal koncentrere os om, og hvor testen skal gennemføres.
Afhængigt af undersøgelsens formål beslutter vi i fællesskab, om testpersonerne kun skal smage på ét produkt, om de skal smage på flere af dine produkter, eller om de skal smage på dit produkt og nogle konkurrerende produkter, for derefter at sammenligne og rangere de forskellige smagsoplevelser.
Efter servering af smagsprøverne bliver testpersonerne bedt om at besvare nogle spørgsmål med udgangspunkt i et spørgeskema, der udarbejdes individuelt til hver enkelt opgave, så vi sikrer, at du får svar på netop de spørgsmål, du ønsker undersøgt. Afhængigt af spørgsmålenes karakter, vil testpersonerne enten selv besvare et spørgeskema eller blive interviewet omkring smagsoplevelsen af en af vores trænede interviewere.
Eksempler på spørgsmål
Hvilket produkt synes du bedst om og hvorfor?
Hvad synes du om dette produkt?
Er smagen for sød eller sur?
Hvad synes du om udseendet af produktet?
Vil du vide mere om smagstest i forbindelse med produktudvikling?
Så er det Emil du skal have fat i! Han er klar til at hjælpe dig videre.