UDFORDRING

Hvordan kan man forene bioscience
og global stakeholderforståelse
i én fælles brandstrategi?

Udfordring

Novozymes stod over for at skulle samle alle forretningsområder under én fælles corporate brandstrategi, og samtidig styrke samfundets forståelse af biologiske løsningers værdi. Med fusionen med Chr. Hansen blev behovet for en fælles retning for brandet endnu mere presserende. Samtidig ønskede Novozymes, at det strategiske arbejde med at udvikle en ny retning for brandet skulle tage højde for forskellige europæiske og amerikanske nøgleinteressenters opfattelser, for at sikre, at det nye brand fortsat adresserer disse. 

Proces

Wilke gennemførte et globalt studie, der kombinerede kvalitative og kvantitative metoder for at sikre både dybde og bredde. Først blev der afholdt 19 dybdeinterviews med centrale interessenter i USA og Europa - herunder kunder, beslutningstagere, medier og samfundsaktører. Dernæst blev indsigterne valideret gennem en kvantitativ survey blandt ca. 600 kunder og partnere fra Novozymes og Chr. Hansen. Efter hver fase blev resultaterne rapporteret og præsenteret, og forløbet blev samlet i en afsluttende fælles workshop.

Resultater

Projektet gav Novonesis et solidt, datadrevet beslutningsgrundlag for udviklingen af en ny samlet brandplatform. Den kvalitative fase leverede dyb indsigt i interessenters syn på bioteknologi og de to brands’ positioner. Den kvantitative fase dokumenterede relevans og opbakning til de vigtigste indsigter på tværs af markeder og segmenter.

En vellykket fusion mellem Novozymes og Chr. Hansen i 2024 har skabt den virksomhed, vi i dag kender som Novonesis - verdens største leverandør af biologiske løsninger.

Men hvordan gør man det til en succes, når man skal forene to af verdens stærkeste biosolutions-brands i ét med én samlet fortælling? Uden at miste hverken essensen, troværdigheden, innovationskraften eller brandværdien?

Forud for fusionen i 2024, var der behov for en dyb forståelse af, hvordan kunder, beslutningstagere og samfundsaktører oplevede de to brands og hvor de vigtigste fællesnævnere og potentialer lå.

Hvordan fusionerer
man to stærke brands?

En grøn skovsti omkranset af buske og træer, med tåge i baggrunden.
Læs vores approach
Læs Key Outputs

Wilke kombinerede hypotesebaserede workshops, kvalitative interviews og en stor kvantitativ survey i analysedesignet. Denne kombinationen sikrede både dybde og bredde i forståelsen, og gjorde det muligt at teste og prioritere indsigter på tværs af markeder og interessentsegmenter.

I den kvalitative fase gennemførte Wilke 19 dybdeinterviews med centrale interessenter i USA og Europa. Interessentgrupperne omfattede kunder, beslutningstagere, medier/journalister og samfundsaktører. Interviewene blev afholdt på engelsk af Wilkes erfarne seniorkonsulenter, for at sikre høj kvalitet i dataindsamlingen og en professionel håndtering af respondenter med stor strategisk betydning for Novonesis.

Den kvantitative fase havde fokus på at validere de kvalitative indsigter i en bredere målgruppe. Wilke gennemførte en global kundeundersøgelse blandt i alt 600+ kunder og partnere, herunder 150 kunder fra Novozymes og 451 kunder fra Chr. Hansen. Hvor relevant blev resultaterne opdelt efter firmografiske variable som relation, region og arbejdsområde for at afdække markante forskelle mellem interessentgrupper.

Efter hver fase blev der udarbejdet en rapport og afholdt en præsentation, så indsigterne fra den kvalitative fase blev videreført og valideret i den kvantitative fase. Begge faser blev samlet i en afsluttende workshop med Novozymes/Chr. Hansen, hvor resultaterne blev omsat til strategiske prioriteringer.

Vores approach

Fisk, der svømmer under vandet
Diagram med tre cirkler, der viser trin i en forskningsproces: Hypotese WorkShops, Kvalitative Interviews, Kvantitativ Survey.

Key outputs
for Novonesis

Undersøgelsen gav Novonesis et solidt, datadrevet beslutningsgrundlag til den fortsatte udvikling af deres nye corporate brand og brandplatform. Projektet tydeliggjorde, hvordan kunder og øvrige interessenter på tværs af brancher og regioner opfatter biosolutions såvel som de oplevede styrker og svagheder ved både Novozymes og Chr. Hansen - og hvor potentialet for synergi var størst. Studiet gjorde det muligt for Novonesis at identificere fælles oplevede værdier, prioritere mellem de vigtigste behov blandt deres interessenter og derved etablere én samlet fortælling og brandretning for det nye brand.

Outputtet for Novonesis var:

  • Klarlægning af brandstyrker og -svagheder for både Novozymes og Chr. Hansen.

  • Global survey med 600+ kunder på tværs af brancher og regioner til validering af kvalitative indsigter.

  • Identifikation af 6-10 konkrete initiativer for det nye corporate brand.

  • En insights-rapport baseret på den kvalitative research blandt interessenter, der gav en bred og detaljeret forståelse af opfattelser af biosolutions samt de to brands.

  • En Opportunity Space-rapport, der sammenfattede de vigtigste kvalitative indsigter og potentialer identificeret i workshopformat.

  • En kvantitativ rapport, der dokumenterede relevans og accept af nøgleindsigter blandt centrale interessentgrupper.

Se nogle af de andre brands vi tidligere
har arbejdet sammen med indenfor branchen!

Har du spørgsmål?

Ræk ud til Stine, hvis du vil vide mere om hvordan Wilke arbejder med brand- og kundeanalyser.