Krisen har gjort unge økonomisk voksne

Hvordan ser unge på deres privatøkonomi i 2021? Har coronakrisen ændret deres opfattelse og adfærd, når det handler om forbrug? Meget tyder på, at krisen har accelereret unges finansielle dannelsesrejse. Det har sjældent været vigtigere for bankerne at følge med i, hvordan fremtidens beslutningstagere bliver formet af denne tids skelsættende finansielle udfordringer.

De unge tager større finansielt ansvar

37 procent forventer at opspare mere de kommende tolv måneder

Wilkes seneste trendrapport viser, hvordan de 18-29-åriges perception af fremtiden har ændret sig. Målinger peger på, at personlig indkomst er den næstvigtigste faktor for danskerne under krisen. Hele 72% finder økonomi vigtigt, hvor bekymringer om klimaet ligger på en tredjeplads, og det er en stigende tendens – særligt blandt de unge.

De 18-29-årige har en pessimistisk forventning til de kommende 12 måneder, selvom det kun er et øjebliksbillede for dem, da 34% forestiller sig at tingene på sigt nok skal vende. For dem er det, der venter dem post-corona, en ny virkelighed, hvor de ældre generationer mener, at verden vender tilbage til samme tilstand som før krisen. Det er netop denne nye virkelighed, som de unge søger at få større kontrol over.

Som konsekvens af usikkerheden, er et tiltagende antal unge begyndt at spare mere op og proaktivt planlægge deres finansielle fremtid. Wilkes undersøgelse viser, at 37% af unge forventer at opspare mere de kommende 12 måneder. Et udtryk for at de er i gang med at navigere sig igennem deres første finansielle krise som lønmodtagere.

De væsentligste grunde, til at de unge er finansielt hårdest ramt, er:

 
Ettal

Manglende studiejobs

2-tal

Færre udbud af stillinger til nyuddannede

Tretal

Færre timebetalte jobs som fx i serviceindustrien

 
 

Stigende interesse for aktiehandel

En måde, det manifesteres på, er, at flere unge springer ud som aktiespekulanter. Wilkes seneste opinionsundersøgelse viser, at 28% mener, at krisen har været med til at øge deres interesse for handel med aktier. Det er desuden væsentligt at bemærke, at 42% anser ikke deres bank som deres foretrukne aktiehandelsportal. Det er nærmere de digitale platforme så som e-Toro eller specialister som Nordnet og SaxoInvestor med stærke digitale platforme, der trækker i dem. Forklaringen kan dels findes i de unges risikovillighed, at de er mere digitalt kyndige og ikke mindst deres store tillid til alt digitalt.

Fremskriver vi denne udvikling 3-5 år, kan det potentielt set have konsekvenser for, hvor den kommende generation af beslutningstagere vælger at lægge deres investeringer – deres økonomiske engagement. Banker skal derfor handle rettidigt og imødekomme efterspørgslen og udnytte dette mulighedsrum til forretningsudvikling.

Der skal tænkes i nye forretningsstrategier

Alt peger på, at digitaliseringen er accelereret under krisen, hvorfor danskerne er flere år foran den projiceret udvikling. Det er derfor blevet vigtigere for banker at investere i at monitorere og optimere på baggrund af denne udvikling. Der skal tænkes i nye forretningsstrategier, hvor der tilbydes produkter, som tidligere ikke var relevante for de 18-29-årige. Som en del af den strategi, er det særligt vigtigt at monitorere de unges adfærd og gerne på deres præmisser. Det er de studier, der fremmer forståelsen af, hvordan den nye virkelighed bliver opfattet og formet af den kommende generation af bankkunder.

Finder du indlægget interessant? Giver det stof til eftertanke? Hos Wilke står vi klar til at hjælpe jeres organisation med de beslutninger, der må træffes i denne transition. Vi er verdensmestre i at indsamle vitale forbrugerindsigter og hjælper jer gerne med det. Tag kontakt til Nusha, Head of Financial Services i Wilke, på nuh@wilke.dk eller på 25 62 52 98.

 
Christian Helm

Vil du vide mere om unges finansielle opfattelse og adfærd i forbindelse med forbrug?

Skriv til Christian og hør mere!

Forrige
Forrige

Hvorfor det er vigtigt at forstå jeres kunders udfordringer, når de handler på jeres hjemmeside, og hvordan UX kan ændre det

Næste
Næste

Tracking - 3 gode råd