45% af danskerne planlægger at rejse denne vinter - 71% har endnu ikke bestilt
Det er ikke længe siden at danskerne er vendt tilbage fra sommerferie, alligevel er de atter klar til at pakke kufferten og rejse mod varmere himmelstrøg. Vi har undersøgt hvilke danskere der planlægger at rejse denne vinter, hvilke destinationer de foretrækker og hvordan de forskellige målgrupper planlægger deres ferie.
Der er stadigvæk mulighed for at påvirke beslutningsprocessen
Wilkes seneste indsigtsrapport viser, at hele 45% af danskerne forventer at tage på en udenlandsrejse i perioden oktober 2023 til marts 2024. Yderligere 15% af danskerne har endnu ikke besluttet, hvorvidt de skal ud at rejse henover vinteren. Det er specielt den yngre målgruppe og danskere fra hovedstadsområdet, som planlægger at rejse.
På trods af den store rejselyst, har 71% af dem som planlægger at rejse denne vinter, endnu ikke bestilt, hvilket betyder, at der stadigvæk er mulighed for at påvirke deres beslutningsproces!
De foretrukne destinationer
Tid til afslapning
De rejselystne danskere søger afslapning, afstand fra hverdagen og kulturelle indspark på ferien. Det ses også i valget af deres ferietype - 34% af dem som forventer at rejse til vinter, ønsker at flyve mod varmere himmelstrøg og tage på solferie. 27% af dem vil gerne på storbyferie og kun 16% planlægger at tage på en skiferie. Når de unge planlægger vinterferie, beslutter de sig først for ferietypen, mens ældre generationer fokuserer på destinationen.
Vil du vide mere om danskernes ferieplaner i vinteren?
Download den fulde rapport og bliv klogere på danskernes rejseadfærd og ferieplanlægning henover vinteren.
Udfyld formularen og få adgang til rapporten
Spørgsmål til indsigterne?
Hvis du vil vide mere om indsigterne og deres betydning for dig og din forretning, så ræk ud til Carl Mikael her: