
UDFORDRING
Energilagring til alle årstider
Udfordring
Photoncycle har udviklet en innovativ løsning, der muliggør lagring af vedvarende energi i hjemmet via en banebrydende teknologi baseret på brint. Produktet repræsenterer en helt ny kategori på energimarkedet, hvor kendskab og forståelse hos forbrugerne er lav. For at skabe en succesfuld lancering var der behov for at identificere de mest relevante målgrupper, forstå deres behov og præferencer samt afdække potentielle barrierer og drivere for adoption af løsningen.
Proces
Wilke designede en analyse ved at tage udgangspunkt i et dybdegående forståelsesarbejde omkring forbrugeradfærd, energi-vaner og teknologiforståelse. Gennem segmenteringsanalyse, målgruppeafdækning samt vurdering af købsbarrierer og værdi-dimensioner skabte vi et solidt grundlag for at kunne prioritere Photoncycles kommunikation og kommercialisering. Analysen kombinerede kvantitative data med dybere indsigter fra interviews og desk research.
Resultater
Photoncycle står i dag med en skarpere forståelse af, hvilke målgrupper der har det største potentiale, hvad der driver deres interesse, og hvordan de adskiller sig i forhold til teknologiforståelse og bæredygtighedsambitioner. Indsigterne har givet konkrete anbefalinger til, hvordan Photoncycle kan målrette sin kommunikation, differentiere sig på markedet og positionere teknologien som en attraktiv løsning – både for first movers og det bredere boligmarked i fremtiden.
“Working with Wilke was a great experience and provided actionable insights to support Photoncycle in the planning of the Denmark market launch. Their robust research methodologies and insightful analyses provided us with a deep understanding of the Danish market, enabling us to identify key segments and tailor our go-to-market strategy effectively. The actionable results from their conjoint analysis were instrumental in configuring our service concept. Moreover, Wilke’s commitment to timely deliveries ensured that we stayed on track for our planned timeline. We highly recommend Wilke to any organization seeking comprehensive market insights and strategic guidance”
Uoverensstemmelse med energiproduktion og forbrug
Mest solenergi produceres om sommeren, men vi bruger mest strøm om
vinteren. Derudover forventes elpriserne at svinge mere i fremtiden, og de højeste omkostninger vil opstå, når energiproduktionen er lav og det samlede forbrug højt, som om vinteren. Hvad hvis du kunne opbevare solenergi og bruge den, når priserne er højest?
Photoncycle gør din husstand energiuafhængig
Det norske firma Photoncycle har udviklet en teknologi, der gør det muligt at lagre den overskydende energi, som solceller producerer om sommeren. Dette giver dig mulighed for at forsyne dit hjem med vedvarende energi året rundt. Photoncycle-systemet, som omfatter solpaneler og en lagerenhed baseret på brint i fast form, kan lagre op til 10.000 kWh energi i et underjordisk batteri. Det er cirka dobbelt så meget elektricitet som en familie på fire bruger i gennemsnit om året uden elopvarmning og elbil. Om sommeren opsamler og lagrer solpanelerne energi fra solen, og om vinteren opvarmer den oplagrede energi dit hjem og forsyner dig med strøm. Systemet sælges med et Energy-as-a-Service-abonnement, der giver husholdningerne en fast månedlig pris på energi, samtidig med at de kan drage fordel af de svingende priser.
Wilkes løsning
Til udvikling af en go-to-market strategi i Danmark gennemførte Wilke i efteråret 2024 et projekt blandt danske boligejere, som omfattede en trefaset proces med både kvalitative og kvantitative analyser:
En kvalitativ fase, hvor vi brugte individuelle dybdeinterviews til at kortlægge og forstå boligejeres behov og jobs-to-be-done når det handler om boligens varme- og elforsyning og deres reaktion på Photoncycles koncept.
Ud fra det kvalitative udgangspunkt foretog vi en kvantitativ segmentering af boligejerne og testede selve konceptet.
Og endelig har vi med udgangspunkt i segmenteringsanalysen gennemført en conjoint-analyse med det formål at give input til konfiguration af produktet og give estimater for det forventede bruttopotentiale i markedet.

Key outputs for
Photoncycle
Med det beslutningsgrundlag Wilke udviklede, har Photoncycle udvalgt de strategisk vigtigste segmenter i Danmark, udviklet en kommunikationsstrategi rettet mod disse og har konfigureret servicekonceptet i forhold til prissætning og funktioner. Photoncycles teknologi forventes at blive lanceret i Danmark i løbet af 2025.
Du kan læse mere om Photoncycles nye teknologi her
Vil du have indsigter om forbrugerne på energimarkedet?
Det er turbulente tider på energimarkedet og energi og priser er blandt forbrugerne blevet et emne man tager op ved middagsbordet. For femte år i træk tager Wilke temperaturen på forbrugerne på energimarkedet.
I år har vi taget en masse nye hot topics med om bord i undersøgelsen. Indsigtsrapporten omfatter derfor 4 temarapporter:
E-mobility og ladeadfærd og -løsninger
El, energioptimering, varme og bundling af forsynignsprodukter
Holdninger til Danmarks enrgiforsyning
Segmenter på energimarkedet
Til højre kan du se et udsnit af sidste års rapport. Det giver et indblik i, hvad du kan forvente i årets rapport!
Du kan læse mere om rapporten ved at trykke på knappen under billedet.
Står du over for en produktlancering? Eller vil du have testet kundernes holdninger til dit koncept?
Tag fat i Søren og få hjælp til at opnå en dybere forståelse for dine kunders behov
og drivere!