
UDFORDRING
Forstå hvad der driver kundetrafik
Udfordring
Danske Shoppingcentre ønskede at få kortlagt og kvantificeret de vigtigste drivere for kundetrafik i hvert af deres 15 markedsområder. De havde brug for et faktabaseret grundlag, for at differentiere indsatsen fra center til center, baseret på målgruppernes præferencer, barrierer og konkurrencesituation.
Proces
Wilke designede og gennemførte en omfattende markedsanalyse med tusindvis af interviews blandt potentielle og eksisterende kunder i de respektive geografiske områder. Vi anvendte en struktureret tilgang baseret på:
Driveranalyse: Kvantificering af, hvilke faktorer (f.eks. udvalg, convenience, oplevelser, parkering, byliv) der vægter tungest for valg af shoppingdestination.
Konkurrentanalyse: Forståelse for de forskellige typer af konkurrenter i de respektive markedsområder, herunder udvikling af en unik konkurrentliste for hvert center.
Resultater
Danske Shoppingcentre fik et klart, lokalt forankret billede af:
Hvilke drivere der er vigtigst ift. at drive besøg til centrene og øge kundetilfredsheden i hvert marked
Hvordan centre kunne styrke deres position ved at fokusere på de rigtige parametre.
Hvilke kundegrupper der havde størst potentiale – og hvilke barrierer der skulle overvindes.
Dette har gjort det muligt at sikre den rigtige udvikling for hvert center set ift. butiksudvalg, services og faciliteter, og styrket både relevans og oplevelse.
Hvordan skaber du vækst i en tid, hvor forbrugerne ændrer vaner hurtigere end nogensinde?
Forbrugernes forventninger og valg er i konstant forandring. At drive et shoppingcenter kræver derfor langt mere, end blot at udleje butikslokaler eller at sørge for at have “gode butikker”. Det kræver i stedet en dyb forståelse af, hvad der reelt motiverer kunderne til at vælge netop dit center, og at være forkant med den udvikling, der sker blandt forbrugerne og i retail. For de aspekter, der drev besøgene for 10 år siden, er ikke de samme i dag.
Med udgangspunkt i solid data og markedsindsigt hjalp Wilke Danske Shoppingcentre med at få netop denne forståelse – center for center.
Danske Shoppingcentre, der står bag 15 shopping-centre fordelt over hele landet, stod overfor en central udfordring:
Hvordan sikrer man fortsat høj kundetrafik i en virkelighed, hvor forbrugsmønstre og konkurrence-billedet konstant er i bevægelse?
For at træffe bedre beslutninger om markedsføring, events, butiksudvikling og partnerskaber ønskede Danske Shoppingcentre en dyb forståelse af, hvilke faktorer der driver besøgene – lokalt i hvert markedsområde.
Vores approach
I samarbejdet med Danske Shoppingcentre arbejdede Wilke efter tre grundprincipper:
Lokal relevans: Indsigterne blev skræddersyet til hvert enkelt markedsområde.
Handlingsorienteret output: Fokus på at levere resultater, der direkte kunne omsættes til prioriteringer og handlinger.
Helhedsforståelse: Kombination af kundeindsigt, konkurrentbillede og centeroplevelse for at sikre en 360-graders forståelse af mulighederne.

Key outputs for
Danske Shoppingcentre
Kortlægning af nøglefaktorer, der driver kundetrafik i 15 markedsområder.
Indsigt i lokale konkurrencesituationer og udfordringer.
Segmenterede målgruppeprofiler for hvert markedsområde
Konkret prioriteringsplan for marketing- og udviklingsindsatser.
Strategiske anbefalinger til differentiering og vækstmuligheder
“Samarbejdet med Wilke har været en virkelig god oplevelse. Wilke har med stor professionalisme og høj faglighed styret os sikkert i mål med et komplekst analyseprojekt. Samtidig har vi haft stor frihed til at forme analysen, så den passer præcis til vores behov. Vi har fået et meget relevant og gennemarbejdet produkt, som lever i hele organisationen, og som vi bruger direkte i vores strategiske arbejde. Wilke har været servicemindede, proaktive og nemme at arbejde sammen med. Og vi har haft stor glæde af Christians løbende sparring og dybe viden på området i hverdagen.”
Vil du drive mere trafik til din butik, dit center eller oplevelsessted?
Tag fat i Christian og få hjælp til at opnå en dybere forståelse for hvad der driver dine kunder til besøg og genbesøg!