UDFORDRING

Hvordan kan Aller fremtidssikre forretningen med udgangspunkt i porteføljestyring?

Udfordring.

Aller Media er – ligesom resten af mediemarkedet – udfordret af store forandringer i forbrugernes adfærd, ny og international konkurrence og digital transformation, som udfordrer de eksisterende forretningsmodeller. Aller ønskede at få et 360 grader tjek af hele porteføljen af brands og produkter, med henblik på at kunne træffe strategiske beslutninger om porteføljens fremtidige sammensætning. Aller valgte at gennemføre projektet sammen med Wilke for at have en ekstern, uvildig partner med dyb viden om magasin- og abonnementsforretning.

Proces.

Vi besluttede os for at gribe udfordringen an med en Demand Space tilgang, som giver os overblik over Aller porteføljens samlede dækning af markedet. I et Demand Space projekt er målet at identificere ’opportunity spaces’ og ideelt set ’white spaces’ ved hjælp af:

1) Mapping af forbrugernes behov og brugssituationer (demand spaces).

2) En analyse af egen og konkurrenters evne til at udfylde behovene i markedet.

Resultater.

Aller lykkedes med at skabe sig det overblik over den nuværende porteføljes match med markedsbehovene, som var nødvendigt for at kunne træffe fælles beslutninger for fremtiden.

Wilke har givet os et skub i en beslutningsproces, som var svær men nødvendig. Projektet har givet os retning ift. igangværende udviklingsprojekter og skabt grobund for nye. Projektet bekræftede os i mange hypoteser om vores marked, men det var nødvendigt med et solidt datagrundlag for at gå fra hypoteser til beslutninger.
— Anne Eskerod Borgstrøm, Insights Manager, Aller Media

Vores approach.

Aller valgte, i samarbejde med Wilke, at tilgå problemstillingen med en Demand Space tilgang. Det var desuden vigtigt for Aller, at projektet baserede sig på solide kvantitative analyser med store datamængder. Det gav mulighed for både at have særdeles solide resultater at basere de overordnede strategiske beslutninger på, samt mulighed for at dykke ned i de enkelte brands. For at få det rette grundlag for at vurdere relevansen af de identificerede Demand Spaces for Aller, indledte vi projektet med interviews af interne stakeholders og desk research af eksisterende viden. Det blev fulgt op af to større surveys i markedet - med mere end 5.000 besvarelser totalt - og samlet i en porteføljeanalyse samt en række anbefalinger til, hvordan Aller kan arbejde med porteføljen i fremtiden – som en helhed og på brand niveau.

6 steps til at etablere det rette beslutningsgrundlag.

Visualisering af de 6 steps til det rette beslutningsgrundlag

Analytisk model: Markedsperformance x behovsrum i markedet.

Analytisk model: Markedsperformance og behovsrum

Key outputs for Aller.

Porteføljestyringsprojektet har haft omsiggribende indflydelse på strategien for Allers portefølje og udviklingsplanerne for udvalgte brands og projekter.

Primære resultater projektet har ført til:

  1. Mere fokuseret innovation

  2. Data til understøttelse af sanering af porteføljen

  3. Plan for udvikling af udvalgte brands

  4. Fælles forståelse i ledelse og direktion

 

Har du spørgsmål?
Tag fat i os!

Hele vores skarpe team står klar til at hjælpe dig.