TRYGHED skal stoppe passagernedgangen i den offentlige transport

En redningskrans, ikke en sovepude.

En torsdag eftermiddag i oktober, gik der et lettelsens suk gennem den del af Danmark, der interesserer sig for kollektiv trafik: Den finansieringskrise, der var lagt op til fra 1. januar, blev afblæst af en aftale mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, der kompenserer for de merudgifter og indtægtstab, som den kollektive trafik oplever.

Uanset hvor vigtig aftalen er, løser den ikke det grundlæggende problem: At passagererne fravælger den kollektive trafik.

Wilke lavede i sommeren 2020 en prognose for den kollektive trafik, der forudså en nedgang i passagermængden i forhold til tiden før corona på 28%. Prognosen viste sig at være foruroligende præcis i forhold til den nedgang på 25-35%, de fleste kollektive trafikselskaber oplevede i eftersommeren.

Wilke opdaterede sin prognose for den kollektive trafik i starten af oktober. Tallene viser en fortsat nedgang i passagerantallet for Metro og letbane på 29-30% for Metro og letbane, busser og tog/s-tog. Prognosens udsigter for de kommende måneder er derfor lige så dystre som den nuværende situation: Der er ikke udsigt til at passagererne kommer tilbage, og den forværring af corona-epidemien vi ser lige nu, gør formentlig kun udsigterne endnu mere dystre.

Det handler ikke om mundbind

I Wilkes oktober-prognose har vi undersøgt hvilke faktorer, der påvirker passagernes lyst til at benytte den kollektive trafik mest.

I den offentlige debat er det mundbindene, der har fyldt mest. Men når man spørger passagererne, er det slet ikke det, der betyder mest: Opgjort som nettotal er det kun 6% af passagererne der angiver at anvendelsen af mundbind har betydning for deres lyst til at tage bus, tog eller metro/letbane, ligesom det kun er 6% der angiver, at prisen for mundbind har betydning.

Det, der til gengæld har altafgørende betydning er det, man kan kalde de emotionelle parametre. At føle sig tryg når man rejser med kollektiv trafik.
At vide, at man ikke udsætter sig selv og sine nærmeste for unødig smitte.

Udtrykt i nettotal er det 78% der lægger vægt på, at bussen og toget ikke føles overfyldt. 68% angiver, at det at det tydeligt er afmærket, hvor tæt man må stå på hinanden. 64% der lægger vægt på, at de oplever, at der er styr på forholdsreglerne, når de rejser med kollektiv trafik. Og 55% lægger vægt på, at der er personale der sikrer, at reglerne bliver overholdt, hvis de skal rejse med kollektiv trafik.

Og så er der økonomien: Der er en stor overvægt på 70% af passagererne der angiver, at det har betydning for deres lyst til at tage kollektiv trafik, at de kun skal betale for de dage, de bruger den kollektive trafik.

Et redningskrans, ikke en sovepude

Den kollektive trafik har med aftalen om at kompensation fået en redningskrans. Uden den ville det for alvor se sort ud.

Men redningskransen ændrer ikke på, at det grundlæggende problem består: Passagererne forsvinder, og den vigtigste grund til at de gør dét er, at de ikke føler sig trygge ved at tage den kollektive trafik.

Den næst vigtigste grund er, at passagererne ikke vil betale for noget, de ikke har behov for, når de arbejder hjemmefra.

Hvis ikke, der bliver fundet løsninger – løsninger, der passer til de lokale forhold og bygger på input fra passagererne – vil resultatet blive en forstærket tendens til, at danskerne flytter fra den kollektive trafik over i bilerne.

Finansieringsaftalen fra sidste uge vil afbøde de økonomiske konsekvenser af de færre passagerer, men løser jo ikke problemet.

Så det er afgørende, at der hos alle de aktører der beskæftiger sig med kollektiv trafik, bliver sat turbo på at udvikle de løsninger, der er afgørende nu og vil være nødvendige, så langt vi kan se.

Det er dét ansvar, der påhviler alle dem, der vil den kollektive trafik det bedste: At pengene fra regeringen bliver en redningskrans, ikke en sovepude.

Vil du vide mere om, hvordan du kan designe løsninger, der kan få passagererne tilbage i den kollektive trafik? Læs vores nye whitepaper her!