UDFORDRING
Hvordan tager man samfundsansvar som teleselskab og bidrager til den digitale sikkerhed blandt børn?
Hør Lise Kirkegaard fortælle om #digitalpænt.
I november holdt vi et WakeUp i samarbejde med Telenor. Her gæstede Lise Kirkegaard Bruun fra Telenor os. Vil du se WakeUp’et, og samtidig høre om hvordan du når svære målgrupper, så kan du finde det lige her.
Udfordring.
6 ud af 10 børn oplever digital mobning i Danmark. Det er et samfundsmæssigt problem, som Telenor har forpligtet sig på at bekæmpe gennem programmet #DigitalPænt, som skal styrke børns digitale sikkerhed og uddanne 6.750 skolebørn årligt.
Som teleselskab leverer Telenor services, der forbinder mennesker digitalt, og Telenor har derfor et stort ønske om, at det sker på en tryg og pålidelig måde.
Proces.
Vi valgte mobiletnografi som metode for at komme tæt på den svære målgruppe - nemlig børnene. Dernæst gennemførte vi et stort kvantitativt studie med forældre til børn i 4.-6. klasse. Til sidst arbejdede vi i en workshop med at definere de vinkler og greb, Telenor kan benytte til at skabe øget opmærksomhed på at mindske den digitale mobning i Danmark.
Resultater.
Telenor er blevet i stand til at målrette #digitalpænt-programmet. De primære resultater for Telenor dækker bl.a. en forbedret evne til at uddanne børn i digital dannelse baseret på de nye indsigter. Og så har projektet resulteret i en helt særlig stolthed blandt alle Telenors medarbejdere.
Telenor har forpligtet sig til at kæmpe digital mobning, og sætte digital dannelse på skoleskemaet blandt danske børn. Den ambition er blevet til #digitalpænt.
For at målrette programmet og adressere de rigtige problemer, var det afgørende for Telenor at få indsigter på flere niveauer:
1) Kvantitativt - Hvor stort er fænomenet digital mobning? Hvilke platforme er børnene på?
2) Kvalitativt - Hvilke former tager det? Hvad er børns holdninger og adfærd – hvad rører sig hos børnene, og hvilke problemer møder de?
Kort sagt havde vi brug for at møde målgruppen – nemlig børnene – i øjenhøjde for at få en dyb forståelse af deres digitale verden og udfordringer.
Vores
Approach.
For at komme tæt på en svær målgruppe om et sårbart emne valgte vi i første fase mobiletnografi som metode, hvor børnene i løbet af en uge dokumenterede deres virkelighed gennem billeder og videoer og besvarede opgaver via deres mobil. Børnene lukkede os helt ind i deres verden, hvor de filmede sig selv og fortalte om deres oplevelser med at være blevet mobbet digitalt. Børnenes forældre gav separat deres perspektiv på børnenes digitale adfærd.
Anden fase var baseret på et kvantitativt studie med forældre til børn i 4.-6. klasse samt deres børn.
Afslutningsvis arbejdede vi i en workshop med at definere de vinkler og greb, Telenor kan benytte for at skabe lydhørhed om den samfundsmæssige udfordring.
Key outputs for Sydbank
Telenor har gennem indsigterne målrettet programmet #DigitalPænt til at sætte digital mobning blandt børn på skoleskemaet konkret - og på agendaen generelt.
De primære resultater er:
Uddannelse af børn i digital dannelse, herunder give dem redskaber til at håndtere situationerne
Intern stolthed blandt Telenors medarbejdere over at være med til at tage et socialt ansvar
Branding af Telenor – at virksomheden står for mere end mobilabonnementer, telefoner og netværk, men også har et menneskeligt ansigt
Skriv til os her.
Vi er klar til at hjælpe dig i gang med at nå svære målgrupper.