UDFORDRING

Hvordan kan landbaseret vedvarende energi fremmes i kommunerne?


Udfordring.

I modsætning til havbaseret vedvarende energi (VE) er landbaseret VE (vindmøller og solcelleparker) ikke i samme udvikling. Dette skyldes ikke mangel på interesse fra aktørerne i energisektoren, men der synes at være betydelig forskel fra kommune til kommune mht. villighed, sagsbehandling, tilladelser, lokal debat m.v.

For at fremme kommunernes motivation for at fremme landbaseret VE er det nødvendigt at forstå, hvilke barrierer og motivationer, der er i spil i kommunerne, når de skal behandle og tage stilling til etablering af vindmøller og solcelleparker i kommunerne.

Proces.

Vi kortlagde processen fra ansøgningen blev indleveret til kommunen, til der blev givet enten tilladelse eller afslag på opførelse af vindmøller eller solcelleparker.

I processen var såvel kommunalpolitikere som kommunale embedsmænd inddraget, så det blev muligt at identificere motivationer og barrierer i både den kommunale sagsbehandling, høringsprocessen blandt kommunens borgere og i den politiske beslutningsproces.

Resultater.

Dansk Energi fik dybe indsigter i kommunernes sagsbehandling og den politiske beslutningsproces.

Herigennem kunne vi identificere de faser i processen, som havde størst indflydelse på den endelige beslutning om kommunens godkendelse og hvilke vigtige interessenter, der enten officielt eller uofficielt spiller en rolle.

Endeligt gav projektet en evaluering af de initiativer, der hidtil har været bragt i spil for at fremme landbaseret VE.

Vores
Approach.

For at løse projektet gennemførte vi først en heldags intern workshop med Dansk Energi, hvor vi fra en indefra-og-ud synsvinkel kortlagde processen fra ansøgning om opførelse til endelig beslutning.

Herefter gennemførte vi klassiske kvalitative dybdeinterviews i kommunerne for at validere procesforløbet og for at identificere oplevede motivationer og barrierer for at give en tilladelse. Til dette formål udvalgte vi et antal kommuner, som er karakteriseret ved at være langt fremme med landbaseret VE og tilsvarende et antal ”efternølere”. I disse kommuner interviewede vi såvel embedsmænd med ansvar for sagsbehandling og kommunalpolitikere.

Efterfølgende gennemførte vi en kvantitativ undersøgelse i større skala med telefoniske interviews af både embedsmænd og kommunalpolitikere.

Key outputs for Dansk Energi

I projektet identificerede vi mulighedsrum for initiativer og aktiviteter der spænder over:

  1. Redskaber til engagering af borgerne tidligt i processen

  2. Erfaringsudveksling mellem kommunerne

  3. Økonomiske modeller for medbestemmelse og –ejerskab

  4. Forslag til statslige initiativer

  5. Strategier for placering af anlæg

Rapportens resultater og anbefalinger har både dannet grundlag for Dansk Energis egen udvikling af initiativer og forslag til den dialog, Dansk Energi fører med myndigheder og politikere.

Søren Pedersen

Har du spørgsmål?
Kontakt Søren her!

Søren er klar til at hjælpe dig med den grønne agenda.