
Prisoptimering
Optimer dine priser. Forøg din bundlinje. Alt sammen med vores value based price designer.
Hvordan sikrer du den mest optimale prisstrategi?
Prissætning er langt mere end blot et spørgsmål om at fastsætte et tal. Det kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor man kombinerer flere perspektiver for at sikre den mest optimale prisstrategi. Pris bør ikke kun sættes ud fra et internt “inside-out” perspektiv, hvor man alene ser på egne omkostninger og mål. På samme måde er det heller ikke tilstrækkeligt kun at basere beslutningen på forbrugertests. For at lykkes med prissætning er det nødvendigt at se hele billedet – og det indebærer at inddrage markedet, forretningen og forbrugerne i en sammenhæng.
Det betyder, at du skal analysere den eksisterende prisstruktur i markedet for at forstå konkurrencevilkårene. Du skal inddrage din egen forretning for at afdække, hvordan pris spiller en rolle, hvilke begrænsninger der findes, og hvilke muligheder du kan udnytte. Her er det også vigtigt at holde prisstrategien op imod den generelle vækst- og positioneringsstrategi for at sikre synergi og sammenhæng i virksomhedens samlede retning.
Samtidig skal du dykke ned i forbrugernes adfærd og psykologiske mekanismer for at forstå, hvordan de reagerer på prisændringer, og hvilken effekt det har på produktets efterspørgsel og markedets dynamik. Endelig er det afgørende at kunne eksekvere prissætningen korrekt – uanset om det handler om prisstigninger, rabatstyring, lancering af nye produkter, porteføljeoptimering, abonnementsløsninger eller værdibaseret prissætning.
Vores framework guider dig gennem denne komplekse proces, hvor både matematikken bag markedet og de psykologiske forbrugermekanismer spiller en central rolle. På den måde sikrer vi en datadrevet og holistisk tilgang, som både maksimerer værdien for kunden og optimerer forretningens resultater.
+ 45 51 64 02 93
pna@wilke.dk
Centrale udfordringer i prissætning
Virksomheder står typisk over for fire overordnede problemstillinger, når prissætning skal justeres eller nyudvikles:
Vores strategiske tilgang
Hos Wilke arbejder vi ud fra en gennemprøvet strategisk referenceramme, der sikrer, at vi altid får vendt problemstillingen fra alle de relevante vinkler. Uanset om opgaven handler om prisstigning, lancering af et nyt produkt eller optimering af en portefølje, strukturerer vi analysen og beslutningsgrundlaget ud fra tre centrale linser:
FORRETNINGEN
Hvad er de interne mål og rammer? Vi ser på virksomhedens overordnede indtægtsmodel, mål for prisstrategien, kanalvalg og omkostningsstruktur. Hvad skal prissætningen opnå – vækst, margin, repositionering?
MARKEDET
Hvordan ser landskabet ud eksternt? Vi analyserer konkurrencens prispunkter, finder mulige white spaces, vurderer prisanker og tærskler, og ser på samspillet mellem brand equity og pris.
FORBRUGERNE
Hvordan oplever og reagerer kunderne? Vi anvender markedsundersøgelser til at forstå priselasticitet, værdiopfattelse, præferencer, trade-offs og forbrugerholdninger – og ikke mindst hvad der reelt driver købsadfærd.
Denne systematiske tilgang sikrer, at vi ikke ser os blinde på én dimension – men skaber anbefalinger, der er strategisk forankrede, markedsmæssigt realistiske og forbrugercentrerede. Det er i skæringspunktet mellem disse tre linser, at den bedste prisstrategi opstår.
En stærk metodisk ramme
Vores analytiske tilgang er praksisnær og metodisk funderet i tre centrale metoder, som sikrer, at du står tilbage med en effektiv prisstrategi, der understøtter væksten og styrker dit brands position:
Conjoint-studier
80 % af de prisstudier vi laver i Wilke inkluderer Conjoint analyser. En conjoint-analyse gør det muligt at kvantificere, hvordan ændringer i pris, egenskaber og pakkesammensætning påvirker forbrugerpræferencer, købsintention og markedsandele. Det betyder, at man ikke blot måler, hvad forbrugere siger, de vil gøre – men hvordan de handler, når de skal vælge mellem realistiske alternativer.
Ved hjælp af avanceret simulering giver analysen indsigt i:
Switching-adfærd mellem brands:
Hvilke konkurrenter man taber kunder til – og hvem man kan vinde markedsandele fra, hvis man ændrer sin pris, pakke eller feature.
Priselasticitet og tolerancer:
Hvor langt op man kan gå i pris, før man mister for mange kunder – og hvor langt ned man maksimalt skal gå, før yderligere rabat mister effekt og bare bliver spildt margin.
Produktoptimering:
Hvilke features der er mest værdifulde for kunderne, og hvordan man kan sammensætte den mest attraktive pakke for en given målgruppe.
Scenarieanalyse:
Man kan teste hypotetiske ændringer i markedet – fx introduktion af et nyt produkt, ændring af prisstruktur, fjernelse af en variant – og se, hvordan det påvirker både omsætning, penetration og kundebase.
WHITEPAPER
Sådan sætter du de rigtige priser der styrker differentiering, løfter salg og forøger din bundlinje
I en konkurrencepræget virkelighed er prissætning ikke blot et spørgsmål om tal – det er et strategisk greb, der former forbrugeradfærd, brandopfattelse og virksomhedens bundlinje. Dette whitepaper introducerer Wilkes tilgang til smart prissætning, som forener forretningsmål, markedsforhold og forbrugerindsigter i ét samlet beslutningsgrundlag. Formålet er at skabe strategier, der både understøtter vækst og styrker brandets position.
I whitepaperet kan du blive klogere på:
Hvordan du tester og tilpasser prisniveauer til markedets følsomhed
Hvordan du introducerer nye produkter og pakker, der skaber højere opfattet værdi
Hvordan du eksekverer prisændringer uden at miste kundernes tillid
Hvordan du bruger prispsykologi og forbrugerindsigt aktivt i dine beslutninger
Du får desuden seks konkrete prishacks til at justere dine priser
Download whitepaperet her 👇🏼














Vi bruger Conjoint studier til at finde den helt rigtige pris!
Med et conjoint studie kan vi beregne værdien er hver enkelt parameter i en samlet pakkeløsning og samtidig undersøge, hvordan prissætningen vil påvirke både markedsandel og præferencer blandt dine kunder. Du ved måske godt, at Conjoint er et af de stærkeste værktøjer til at finde den rette pris til dine produkter. Men vidste du, at Conjoint også kan give dig viden om en lang række andre områder som eksempelvis produkter, portefølje og markedstiltag? Nedenfor har vi samlet nogle af de spørgsmål, Conjoint gør dig i stand til at svare på:
Wilkes prissimulator
Hvad skal dit produkt eller service koste? Et spørgsmål du bør stille dig selv, uanset hvilken branche eller virksomhed du befinder dig i. Særligt vigtigt er det dog, hvis du driver en abonnementsforretning. Vi har i Wilke udviklet en prissimulator, der hjælper dit til, bedre at vurdere, hvad dine produkter eller services bør koste. I videoen nedenfor kan du se Per Olander, Senior Data Insights Consultant i Wilke, demonstrere vores prissimulator, som du får leveret skræddersyet til din forretning, når du starter et projekt med Wilke.
Wilkes prissimulator
Forestil dig, at du står med dit eget produkt - måske en forsikring, branchefællesskab, en månedlig kasse med specialkaffe eller håndlavet keramik.
Du overvejer at justere på indholdet, tilføje en ny variant, hæve prisen, eller måske lancere en “premium”-udgave. Men hvad betyder det egentlig for dine kunders præference? Og hvordan påvirker det din omsætning?
Jo, lad os præsentere Wilkes prissimulator — et værktøj, der gør det muligt for dig at eksperimentere med forskellige kombinationer af pris, udvalg og kvaliteter, og se hvordan det påvirker kundernes præference og din potentielle omsætning.
I eksemplet har vi taget udgangspunkt i en slikbutik: Ét koncept kunne have 30 varianter, økologisk og vegansk udvalg samt en attraktiv rabat. Et andet kunne have flere varianter, men færre kvaliteter. Det er dog dig, der bestemmer, hvor mange koncepter du vil sammenligne – og hvilke egenskaber hvert koncept skal have. Når du justerer på udvalget, prisen eller rabatten, kan du med det samme se, hvordan præference og omsætningsværdi ændrer sig.
Det hele starter med ét koncept, og derfra bygger du videre - tilføjer flere, sammenligner og justerer. På den måde får du en fornemmelse af, hvordan små ændringer i produktets sammensætning kan gøre en store forskel i kundernes øjne.
Men pointen er ikke slik. Pointen er dine produkter — og dine kunder.
Om du sælger fysiske produkter, abonnementer eller noget helt tredje, handler det om at finde den rette balance. Kan du tilbyde mere indhold til den samme pris, fordi præferencen stiger markant? Kan du tillade dig at hæve prisen, hvis du samtidig øger kvaliteten af dit produkt? Hvilke parametre har mest betydning for dine kunders valg?
Netop disse spørgsmål, kan vores prissimulator hjælpe dig med at besvare. Du kan prøve simulatoren her
Prøv det selv
-
Du starter med ét koncept – og vælger selv, hvor mange du vil sammenligne. Vil du se forskellen mellem to prisstrategier? Eller fem forskellige kombinationer af rabat og kvalitet? Det er op til dig.
-
Skal koncept A være økologisk, men ikke vegansk? Skal koncept B have flere varianter, men en lavere rabat? Du definerer selv indholdet af hvert koncept – og ser med det samme, hvordan det ændrer præferencen.
-
Hver gang du justerer, opdateres resultaterne. Du kan aflæse både den relative præference (hvor attraktivt konceptet er for kunden) og den forventede omsætningsværdi – direkte i simulatoren.
Og vil du tage det skridtet videre, kan du hente den fulde version. Her får du mulighed for at køre simuleringer med endnu flere koncepter – og få en detaljeret rapport over, hvordan hver enkelt parameter påvirker præference og omsætning.
Prøv selv her – og se, hvad det kunne betyde for din forretning.
Vil du have den fulde version af simulatoren?
Ved at udfylde formularen nedenfor, kan du få adgang til den fulde simulator, som giver dig mulighed for, at køre simuleringer, og få en detaljeret oversigt over, hvad det kunne betyde, for din forretning. Har du spørgsmål til simulatoren, så ræk ud til Philip på pna@wilke.dk / 51 64 02 93
Hvilken af disse 3 abonnementer ville du vælge?
Efter hvert valg justeres de enkelte parametre op og ned, så respondenten ser et nyt unikt scenarie. Til sidst kan man udregne, præcis hvilken værdi respondenten tillægger hver parameter, uden at have spurgt dem direkte.
Udbytte ved conjoint
Vi kan udregne nytteværdien af hver parameter, inkl. pris
Vi kan udregne tradeoff mellem parametrene
Vi kan simulere en markedssituation – både nuværende, men også teste konsekvenserne ved at ændre på porteføljesammensætningen
Hvem foretrækker hvad – profilering af de forskellige kundetyper
Priselasticitet – hvordan maksimerer vi enten markedsandel eller omsætning?
Conjoint simulator
Med en simulator får du et dynamisk værktøj, så du ikke kun får afdækket en række pre-definerede hypoteser i den afleverede rapport, men selv kan teste nye scenarier. Du vil altså selv kunne sidde og afdække, hvad der sker hvis:
I ændrer prisen fra X til Y i konceptet
Hvis I inkluderer eller fjerner en given feature
Hvis en konkurrent ændrer features på deres produkt
Simulatoren leveres som et excel-værktøj, der efter en kort introduktion er nem og intuitiv selv at benytte.
Strategisk, taktisk og operationelt output med value based price designer
Med Wilke Price Architect er dit primære output indsigter og actions på både et strategisk, taktisk og operationelt plan. Du får således et stærkt fundament til at forstå, hvad værdien af delelementerne i dit produkt er værd, og hvilken prisfølsomhed der eksisterer i markedet. Vi hjælper dig med en grundig indførelse i brugen af simulatoren, så den opnåede viden kan udbygges og leve videre i organisationen lang tid efter projektets afslutning.
STRATEGISK
Prioritering af målgruppe ift. prisfølsomhed og tilpasning af prisstrategier både ift. markedet og konkurrenter.
TAKTISK
Differentierede produkter og pris. Kanalstrategi – anvend de rigtige kanaler og lav den rigtige produktportefølje med de mest optimale priser.
OPERATIONELT
Mulighed for forecasting af hvordan markedet vil reagere på prisændringer fra både en selv og konkurrenter. Løbende ændre sin pris efter vilkår, der hele tiden udvikler sig. Bruge viden om betalingsvillighed til udvikling af nye produkter og services.
Value based price designer i praksis
Her er nogle af dem, vi har hjulpet med prisoptimering

Sæt de rigtige priser der mindsker churn og maksimerer indtjeningen
Wilke har hjulpet Discovery+ med at svare på, hvad deres abonnementer skal koste for at sikre lavest mulig churn og størst mulig indtjening. Gennem et stort conjoint-studie har vi hjulpet Discovery+ med at få en dybere forståelse af streamingmarkedet i henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vi har klarlagt hvad der betyder noget for forbrugerne, konkurrencesituationen og dertilhørende muligheder samt hvad der driver betalingsvilligheden i de enkelte markeder. Vil du blive klogere på, hvordan du sætter den pris, der holder forbrugerne i folden og forbedrer din position i markedet? Se vores Wakeup, og hør bl.a. Christian Noer, Streaming Marketing i Discovery+, fortælle om udgangspunktet for at igangsætte projektet, hvad de har lært undervejs og hvordan indsigter og anbefalinger fra studiet har skabt værdi efterfølgende.
Download webinaret ved at udfylde formularen nedenfor:
Spørgsmål til prisoptimering?
Så er det Phillip du skal tale med - han er klar til at hjælpe!