JOBMULIGHED

Wilke København søger erfaren kvalitativ konsulent med forretningsforståelse

Brænder du for at forstå mennesker og omsætte din viden til løsninger? Vil du være med til at skabe forandringer for ambitiøse virksomheder og organisationer? Har du samtidig lyst til at arbejde i et af Danmarks førende institutter inden for indsigtsbaseret forretningsudvikling? Så kan du meget vel være vores nye kollega.

Hvad tilbyder vi?

Jobbet handler om at forstå menneskers adfærd, behov og holdninger vha. kvalitative metoder og at kunne omforme det til viden, som vores kunder kan træffe kommercielle beslutninger ud fra, og til løsninger, der skaber forandringer hos vores kunder.

Du kommer til at arbejde med hele projektcyklussen fra kundemøder, design af projekt og valg af metoder til projektledelse, dataindsamling, analyse, afrapportering, udvikling og forankring af indsigtsbaserede løsninger.

Hvis du trives med opgaver som segmentering, adfærdsdesign, design af kunderejser, brand-positionering, kommunikationsstrategi og udvikling af services med meget mere, så er du på rette spor.

Du bliver en del af et stærkt team med rig mulighed for personlig og faglig udvikling. Og du bliver en del af en dansk rådgivningsvirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst gennem værdifulde indsigter.  

Hvordan arbejder vi?

  1. Vi stiller de rigtige spørgsmål – og lytter
    For at forstå kunder skal man stille de rigtige spørgsmål og lytte de rigtige steder. Det er vi eksperter i – både mht. at scope projekter og forstå kundernes behov.
  2. Vi fokuserer på mennesker
    Alt, hvad vi gør, udspringer af at forstå mennesker. Fra rekruttering af deltagere, design af dybdeinterviews, fokusgrupper og observation til facilitering af idéskabelse og forankring.
  3. Vi sammensætter tværfaglige teams til komplekse problemstillinger
    Vores teams bemandes altid i forhold til det specifikke projekt og behov for forskellige kompetencer.
  4. Vi arbejder med forskellige brancher
    Gennem vores industrikompetencer skaber vi dybere indsigter og mere præcise løsninger for vores kunder.
  5. Vi har et agilt mindset og kan sadle om
    Projekter ændrer sig ofte undervejs. Det kræver fleksibilitet, og vores højeste prioritet er altid at levere ift. vores kunders behov og forretningsmål.

Hvem er du?

I bund og grund handler det om mennesker, og vi anerkender, at der kan være mange veje ind, men ideelt set har du:

  • En videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab eller humaniora (fx cand.psych., cand.scient.soc., cand.scient.anth. el.lign.)
  • Min. 3 års erfaring med kvalitative projekter, herunder moderation, analyse og rådgivning
  • Et skarpt analytisk blik og den kvalitative værktøjskasse i orden
  • Gode evner til at formidle komplekse budskaber både skriftligt og mundtligt
  • Forretningsforståelse
  • Flair for at holde overblikket, arbejde struktureret og omhyggeligt

Interesseret?

Har du lyst til at blive en del af holdet i København, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til snm@wilke.dk. Skriv ”ansøgning seniorkonsulent” i emnefeltet og skriv venligst, hvor du så stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist er 15. december 2018, vi holder løbende samtaler.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Perspectives Sanne Møller på tlf. 20 76 04 70.

Vil du vide mere?

Kontakt os på tlf. 70 10 20 80 eller skriv til hej@wilke.dk