Prætest / Posttest

Har din kampagne den ønskede effekt på målgruppen? En prætest/posttest tester markedsførings- eller kommunikationsmateriale før og efter lancering og giver dig indgående viden om, hvordan dit materiale fungerer.

Afhængigt af projektets udformning kan en prætest udformes på flere niveauer:

  • Vi foretager en eksplorativ undersøgelse af, hvordan dit budskab bedst og mest effektivt kommunikeres ud til den ønskede målgruppe. Dette kan vi f.eks. undersøge ved hjælp af fokusgruppes
  • Vi tester allerede produceret materiale for at være sikre på, at dit budskab bedst og mest effektivt når ud til den ønskede målgruppe. Efterfølgende kan der justeres på materialet, så det bliver skarpere og mere effektfuldt. Dette kan vi f. eks. teste ved hjælp af online analyser

Efter lancering kan en posttest give indsigt i, om kampagnen har haft den ønskede effekt på målgruppen. Har målgruppen lagt mærke til materialet, taget budskabet til sig og handlet på det?

Derfor bør du teste dit materiale

En reklamekampagnen kan være en dyr og tidskrævende opgave. Derfor bør du teste dit materiale for at sikre effekten er som ønsket. Rammer kampagnen ved siden af, er pengene spildt og i værste tilfælde kan den give målgruppen en negativ opfattelse af din virksomhed. Det er langt mere økonomisk fornuftigt at tilrette en kampagne før den lancereres, baseret på den feedback en test kan give.

Ud over at måle effekten af materialet kan en posttest give anbefalinger til, om en eventuel relancering af materialet skal småjusteres, så effekten maksimeres mest muligt.

Alle typer af materiale kan testes

Hos Wilke har vi både erfaring med test af reklamefilm, radiospots, trykte annoncer, brochure og internt kommunikationsmateriale. Vi har derfor erfaringen til at hjælpe dig igennem hele processen fra test af idé til færdigt materiale.

Vil du vide mere?

Kontakt os på tlf. 70 10 20 80 eller skriv til hej@wilke.dk