EVENT

Bliv klogere på fremtidens TV-forbruger - og lær af Netflix

Wilke og Copenhagen Future TV Conference arrangerer en spændende eftermiddag, hvor vi gør status på det danske TV-marked, ser nærmere på de nyeste adfærdstendenser for den danske TV-forbruger og analyserer baggrunden for Netflix’ succes.

25/11/2015 kl. 13.00-17.00 Den Sorte Diamant, København DKK 1.800,00 (excl. moms)

undefined

Vi gør status på den danske TV-forbruger i 2015, og ser nærmere på hvad udviklingstendenserne i de kommende år vil være. Hvad ligger til grund for Netflix’ succes, hvordan bruger Netflix kunderne aktivt i deres arbejde med at udvikle forretningen, og hvad kan vi lære af Netflix’ succes i dansk kontekst?  

Vi har inviteret to internationale eksperter til Danmark for at give os et indblik i, hvordan Netflix opererer, og hvad vi kan forvente os fra Netflix i fremtiden. Justin Hewelt og John Holland fra PayMedia Consulting i London, præsenterer uddrag fra en meget omfattende og grundig analyse af Netflix' historie, markedsposition og forventede fremtidige strategi.

Vi vil samtidig præsentere aktuelle tal for den danske TV-forbruger og give inspiration til, hvordan man kan forstå og arbejde med kundeloyalitet (NPS) i abonnementsbaserede services som Netflix, HBO Nordic, Spotify og lignende.  

Programmet for eftermiddagen

Kl. 13:00 - 13:30

Det danske tv-marked årgang 2015
Claus Bülow Christensen, Zibra Digital Media Group

En kortlægning af det danske TV-marked. Hvem er aktørerne, og hvilke produkter findes på markedet? Hvad præsenteres den danske tv-forbruger for i dag, og hvor finder forbrugeren sine tjenester?

 

Vi ser nærmere på priser og produkter, og sammenhængen mellem traditionelle TV-produkter og de nye streaming services.

13:30 - 14:00

Hvor er den danske medieforbruger på vej hen?
Julie Nygaard, Wilke

Det danske TV-marked er i udvikling og der bliver konstant introduceret nye pakkeløsninger, som skal være med til at fange kundernes opmærksomhed. I nogle tilfælde lykkes det, men der ses fortsat en tendens til, at en større del af de danske TV-forbrugere vælger at nedskalere deres TV-pakke eller helt opsige denne.

14:00 - 14:30

Hvordan skaber man profitable kunderelationer i abonnementsbaserede services?
Henrik Andersen, Wilke

Fysiske produkter, hvor man betaler for det konkrete fysiske produkt, bliver i højere og højere grad afløst af abonnementsbaserede services, hvor man efter at have betalt sit abonnement har fri adgang til alt indhold. Et eksempel er DVD-salget, der på kort tid gik fra at være en cash cow til stort set at forsvinde.

14:30 - 15:00

Pause med forfriskninger

15:00 - 16:30

NETFLIX & its Rivals: Understanding the Success Factors of OTT
Justin Hewelt & John Holland, Paymedia Consulting, London

Participants in this Seminar will obtain a thorough review of the history of NETFLIX and other leading OTT / VOD services around their world. Their history, market positioning and likely future strategies.

16:30 - 17:00

Wrap-up

 

Bemærk at arrangementet er flyttet til Den Sorte Diamant (Lokalet "Blixen").

Se kørselsvejledning

Vil du vide mere?

Kontakt os på tlf. 70 10 20 80 eller skriv til hej@wilke.dk