Danskere dumper regeringens klimamål

Mens kampen for at nå en ambitiøs klimaaftale går ind i sine sidste timer under klimatopmødet i Paris, vender danskerne tomlen ned til regeringens ønske om at slække på danske klimamål. Klimaminister Lars Chr. Lilleholt fastholder trods kritik, at yderligere klimatiltag "dybest set ikke er nødvendige."

10/12/2015

Her blev Danmark i sidste uge kåret som "dagens klimaskurk" af en sammenslutning af 950 NGOer, CAN, netop på grund af det slækkede reduktionsmål.

"Danmark var engang en inspiration for mange – man satte ambitiøse mål og udrullede vindenergi. Men i dag taler vi ikke længere om great Danes, men derimod om lame Danes, fordi den danske regering nu satser på at skære ned på klimamålene og den offentlige finansiering af miljøet," skrev CAN i sin begrundelse for kåringen.

Ministeren udtaler i en skriftlig kommentar til EnergiWatch, at de yderligere klimainvesteringer, der kan holde Danmarks reduktion af co² på 40 pct. i 2020, "dybest set ikke er nødvendigt".

"Igangsættelse af flere klimatiltag her og nu vil pålægge statskassen, husholdningerne og dansk erhvervsliv en masse omkostninger, der dybest set ikke er nødvendigt for at opfylde vores langsigtede reduktionsmål," lyder det.

Han tror, at danskerne ligesom regeringen ønsker at prioritere andre udgifter for statskassen, eksempelvis flere politibetjente, lavere skat på arbejde eller undgå at forringe landmændenes konkurrenceevne.

"Regeringen vil have grøn realisme i klima- og energipolitikken, så vi fastholder en ambitiøs men realistisk grøn omstilling med større fokus på at bringe omkostningerne ned - ikke op," skriver Lars Chr. Lilleholt.

Går imod eget råds anbefaling

Netop spørgsmålet om omkostningerne ved at iværksætte yderligere klimatiltag, der kan reducere Danmarks udledning af drivhusgasser, er kontroversielt.

Regeringens klimaråd offentliggjorde i november måned sin første delrapport, der blandt andet evaluerer, hvad målet om en 40 procents reduktion i 2020 betyder for Danmark og statskassen. Konklusionen var, at de billigste tiltag til at nå den tidligere regerings målsætning, ville give en samfundsøkonomisk gevinst på 1,1 mia. kr. om året og skabe en stigning i beskæftigelsen på omkring 1.000 job på kort sigt.

De billigste tiltag vil betyde, at landbrugssektoren skal bidrage med betydelige co²-reduktioner. Derfor foretog rådet også en beregning af et scenarie over offenltige investeringer i klimatiltag, som også kan være med til at holde det nationale reduktionsmål på 40 pct. i 2020 - her dog uden at belaste landbruget.

Her blev konklusionen, at man kunne nå målet med omkostninger for samfundet for 180 mio. kr. om året, men ved dette scenarie vil beskæftigelsen stige med omkring 3.000 arbejdspladser på kort sigt.

"Klimarådet anbefaler, at det nationale mål om en reduktion af den danske drivhusgasudledning med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990 fastholdes," lød rapportens konklusion.

Konservative stemmer afgør ændring

Regeringen har endnu ikke gennemført reduktionsændringen.

Fordi det gældende mål er indføjet i en decideret klimalov, har man nemlig behov for at samle stemmerne om at trumfe ændringen igennem, og for at nå det skal mindretalsregeringe bruge stemmer fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har givet tilsagn om at støtte regeringen, og dermed vil de afgørende stemmer blive Konservative.

Sidstnævnte holder dog fast i, at det nationale reduktionsmål ikke skal ændres. Klima- og energifordfører Mette Abildgaard glæder sig over meningsmålingen.

"Det er gode nyheder, at danskerne sender et signal om at ville være foregangsland. Det er ikke bare vigtigt for de kommende generationer, det er også positivt i forhold til dansk erhvervsliv," siger hun.

Hun er uenig med Lars Chr. Lilleholt i, at spørgsmålet om at presse co²-udledningen i Danmark vil blive for dyrt.

"Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Som Klimarådet netop har konkluderet, så kan Danmark rent faktisk stå tilbage med en samfundsøkonomisk gevist ved at have ambitiøse reduktionsmål. Ud over det ved vi, at det økonomisk set er mest effektivt at omstille sig i et stabilt tempo i stedet for at skulle løbe meget stærkt senere," siger Mette Abildgaard.

LA: Reduktionsdiskussion en godhedskonkurrence

Regeringens støtteparti Liberal Alliance mener ikke, at det fortæller noget meningsfuldt om danskernes holdning til spørgsmålet, at 55 pct. af respondenterne ikke ønsker regeringens politik på området.

"Jeg mener grundlæggende, at det nemt bliver meningsløst at udstikke et eller andet tal, som man med djævlens vold og magt forsøger at nå på et tidspunkt," siger partiets klima- og energiordfører, Villum Christensen.

Han befinder sig som ministeren i øjeblikket til COP21-konferencen i Paris, hvor landene blandt andet skal diskutere, hvor meget de kan nedbringe sine emissioner. Villum Christensen kalder diskussionen om reduktionsmålene i Danmark for en godhedskonkurrence og mener, at det er vigtigere at se på, hvad konsekvenserne er.

"Der er mange mellemregninger i det her, og derfor er det en forenklet problemstilling at se på, om man synes, at 40 pct. er bedre end 37. Det bliver en godhedskonkurrence, hvor den, der har det højeste tal, bliver det bedste menneske. Det er en lidt naiv meningsmåling, som ikke er interessant," siger han og fortsætter:

"Mit svar til det (meningsmålingen, red.) er, at hvis man spurgte de samme mennesker, om de synes, at det er rimeligt, at de giver otte mia. i PSO på el-regningen og  i stedet kunne få billigere energi, så er jeg sikker på, at man ville få andre procenter."

Danmark forhandler under COP21-topmødet i samarbejde med EU-landene om en co²-reduktion på 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 1990.

Om undersøgelsen

  • Meningsmålingen er gennemført i Wilkes webpanel, Wilke Wisdom i perioden fra d. 25 novemver til d. 2. december.
  • Her har man spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne over 18 år, og prøvestørrelsen er på 1020. Ved et konfidensinterval på 95 pct. er den statistiske usikkerhed på resultaterne +/- 3,07 pct. point.
  • Spørgsmålet, som blev stillet, lød: "Den nuværende regering ønsker at droppe det hidtidige mål om en 40 procents reduktion af Danmarks co²-udledning i 2020 i forhold til 1990-niveau, som er blevet aftalt af SR-regeringen, SF, Enhedslistern og Konservative i 2014. I stedet mener Venstre, at et reduktionsmål på 37 pct. i 2020 er tilstrækkeligt. Er du enig i, at målet bør sænkes til 37 pct."?

Kilde: EnergiWatch

 


 

Watch Medier logo

Watch Medier og Wilke samarbejder løbende om udarbejdelse af branchespecifikke opinioner. Undersøgelsen er hver gang leveret af Wilke A/S, baseret på ca. 1000 interview med et repræsentativt udsnit af danskerne.

Vil du vide mere?

Kontakt os på tlf. 70 10 20 80 eller skriv til hej@wilke.dk