Dansk spiritus er blevet genfødt

Efter årtier i skyggen af snapsen og De Danske Spritfabrikker er der i de seneste år sat skub under udviklingen af ny dansk-produceret spiritus. Ligesom med mikrobryggerierne for 10-15 år siden bobler destillerierne frem over alt, og der er efterhånden kommet økonomi i de mange små produktioner.

18/12/2015

BRANCHEANALYSE: Der er stadig tale om en niche, men 2015 har i den grad været året, hvor danske spiritusproducenter har løftet sig fri af det åg, som blandt andet De Danske Spritfabrikker og de gamle danske snapsetraditioner har lagt over udbredelsen af mikro-destillleriernes produkter.

Efter flere år som helt små projekter og med resultater, der ikke levnede plads til ret høje timelønninger blandt iværksætterne, er sektoren blevet ramt af den lune medvind, som siden den økonomiske krise også har båret danske mikro- og specialbryggere frem i ikke bare Danmark men i hele verden.

Senest har det ni mand store "whisky-kollektiv" bag vestjyske Stauning Whisky i starten af julemåneden modtaget en økonomisk indsprøjtning på mere end 100 mio. kr. fra verdens største spirituskonglomerat, britiske Diageo, der om nogen har set potentialet i dansk spiritusproduktion. Det kan på mange måder ses som manifestationen på det vendepunkt, som den danske produktion har oplevet i de seneste fem år. Men derudover har 2015 også været året, hvor en lang række danske destillerier har hevet ædle medaljer hjem for deres fortolkninger af whisky, rom, gin og brændevin på blandt andet spirituskonkurrencer i San Francisco, New York og Berlin.

Derfor ser FødevareWatch i artikelserien Dansk spiritus på vej frem nærmere på den blomstrende danske spiritus-branche.

Fremgang og fortsatte udfordringer

Et kig i regnskabsbøgerne hos nogle af de blomstrende og mest omtalte opkomlinge bekræfter, at man efter en række hårdere år nu er begyndt at høste resultaterne af, at det blandt andet er blevet særdeles trendy at sætte sig til bardisken overalt i verden og bestille sofistikerede cocktails.

Stauning Whisky kunne forud for millioninvesteringen fra Diageo præsentere en bundlinjefremgang fra 364.000 kr. i 2012 til 1,41 mio. kr. i 2014. I samme periode er bruttofortjenesten næsten blevet tredoblet til 3,58 mio. kr. sidste år, og egenkapitalen udgjorde ved udgangen af året 4,47 mio. kr.

Hos rom-producenten Skotlander har man efter en årrække med negativ egenkapital fået en positiv omend beskeden økonomisk stødpude, og 2014-regnskabet afslørede den hidtil bedste bundlinje i det københavnske destilleri med et resultat på 319.000 kr.

På Køge Havn, hvor Braunstein med brødrene Carl og Michael Braunstein Poulsen holder til, har vækstambitioner og store investeringer i lagerkapacitet lagt en dæmper på tallene.

”Det har for os været meget vigtigt at drive en virksomhed, som kan tjene sine egne penge. Det har været meget vigtigt for os at bygge et whiskylager med mange hundredtusinde liter liggende. Det koster rigtig mange penge. Vi bruger et pænt millionbeløb hvert år bare på at bygge vores lager,” sagde Michael Braunstein sidste vinter til FødevareWatch og tilføjede:

”Hvis vi sagde, at vi sælger alt, hvad vi laver og ikke lægger på lager, så havde tallet også været et helt andet. Men det vigtige for Claus og jeg er, at vi overfor os selv synes, at vi har en fin forretning. Vi går på arbejde hver dag for at tjene penge, men vi går også på arbejde hver dag for at have det sjovt.”

Braunsteins whisky-produktion ligger regnskabsmæssigt under Køge Bryggeeri, og dermed kan det være svært helt at udpensle, hvor god eller dårlig whisky-forretningen er på nuværende tidspunkt. I 2014-regnskabet har bryggeriet samlet en bruttofortjeneste på knap 6 mio. kr. og årets resultat beløb sig til 1,02 mio. kr.

Dyre whiskyer skiftes ud med gin

Braunstein var i 2010 klar med deres første whisky, som havde ligget på lager siden 2007. Den kom på markedet et år efter, at Lille Gadegård på Bornholm lavede den første danske whisky, siden De Danske Spritfabrikkers indstillede produktionen af deres Cloc Whisky i 1977.

Både Braunstein, Stauning og Skotlander har ved flere lejligheder gjort sig bemærket ved spirituskåringer i år, og især de to førstnævnte falder lige ned i den trend, der har været i retning af whisky i de seneste 4-5 år. En trend, der som så mange andre tog fart i Mad Men-universet i USA, og som siden har været med til at få priserne på whisky til at stige voldsomt, fordi drikken ikke kan produceres hurtigt nok i mængder, der modsvarer den voldsomme efterspørgsel fra cocktailmiljøer kloden rundt.

Det har siden fået alverdens bartendere til at kaste blikket på alternativer til whiskyen, og i dag kan man ginversioner af en stribe kendte cocktails, der oprindeligt var lavet med whisky. På den måde har cocktailens renæssance været med til at give mikro-spiritusproducenter vind under vingerne.

Det er nok i overkanten at kæde skiftet i international spiritussammenhæng direkte sammen med den danske gin-opblomstring, men ledt an af kendte gin-brands som Bombay Sapphire, Hendrick’s Gin, Bulldog Gin og tyske Monkey 47, er der ikke desto mindre kommet en bevågenhed på dansk gin-produktion i de senere år.

Njord, Braunstein og Copenhagen Distillery er alle hoppet med på vognen, men fra dansk hånd er det den London-baserede it-programmør Christian Jensen, der med sit gindestilleri Jensen's Gin, grundlagt i 2012, som har gjort den hurtigt producerede alkoholiske drik til den hurtigst voksende forretning af de nye danske mikro-spiritusproducenter.

"Vi sælger formentlig 35.000 flasker i år og skal gerne fordoble salget til næste år. Jeg tror, at vi kan sælge 50 gange mere, end vi gør i dag, uden at skulle ansætte en masse mennesker. Men vi skal også passe på, at vi ikke gasser for hurtigt op," udtalte Christian Jensen til Finans.dk i november, hvor han også afslørede, at man ved siden af stort internationalt fokus, også går efter at komme ret bredt ud blandt danske ginnydere.

Småt og på vej frem

På samme måde som gin har mærket en opblomstring, er der også kommet mere fokus på andre spiritus-typer, som ikke skal ligge på lager. I udlandet har det blandt andet betydet, at antallet af tequilaer er vokset voldsomt,  I den helt lille afdeling finder man vodka-destilleriet Den Klodsede Bjørn, som med en årlig produktion på indtil videre 6.000 flasker stadig venter på, at danskerne vender blikket væk fra snapsen, når julefrokostbordet skal dækkes op. I sit kun andet regnskabsår har virksomheden præsenteret et overskud på godt 95.000 efter et år lige under nul. Setuppet er sparsommeligt, og man får hældt dråberne på flasker hos bryggeriet og destilleriet Trolden i Kolding.

Modellen med at få tappet samme sted, benytter man sig også af i Lowdown Distillers IVS, som har Spirit of Njord, de får hældt deres forskellige gin-udgaver på flaske hos Mellerup-destilleriet Brænderiet Enghaven, som også har egen produktion. Nystartede Njord leverede for sine første seks måneders levetid et lille minus på 19.000 kr., mens Brænderiet Enghaven aflevererede et plus på 100.000 kr. i det seneste skæve 2014/15-regnskabsår.

For de første 13 måneder har Den Ny Spritfabrik, der på det seneste har annonceret heftigt i blandt andet danske dagblade, leveret et resultat på minus på 4,5 mio. kr. Biotek-millionæren Henrik Elsner, som står bag snapse-foretagenet, har investeret et større millionbeløb i opførelsen af destilleriet, og han har store forventninger til, at resultatet for 2015 kun bliver med et lille minus.

Kendte bryggere drømmer om spiritus

Spiritus-destilleriernes eksistens har fra start været tæt knyttet til ølbryggerierne, og sådan er det faktisk også i nogen udstrækning i dag, hvor blandt andet fynske Ørbæk Bryggeri hvert år leverer omkring 5.000 flasker hjemmeproduceret spiritus til Roskilde Festival.

Ørbæk-direktør Niels Rømer har fokus på produktionen af whisky, rom, snaps og vodka, og i det forgangne år har han været i gang med at renovere nogle gamle DSB-værkstedsbygninger, som man har overtaget på Nyborg Havn, hvor han og resten af Ørbæk-besætningen vil fremstile spiritus i større skala.

Både hos Braunstein-brødrene og hos Trolden er det drømmen om spiritus, der trækker læsset, mens ølproduktionen mere fungerer som en god måde at tjene nogle af de penge, som det kræver at have en spiritusproduktion, der måske er flere år fra reelt afkast.

En anden øl-pioner i form af Mikkel Borg Bjergsø, der står bag det kendte brand Mikkeller har ligeledes fået øje for nogle af de alkoholiske drikke, som lægger sig op ad ølproduktionen, og ud over en mindre cider-produktion gør han sig også i gin, vodka og rom.

Svær start blandt almindelige danskere

Mens der sker en masse i vækstlaget i dansk spiritusproduktion, er den helt almindelige danske forbruger fortsat mere til øl og vin end til at købe en flaske mere eller mindre eksotisk lokalproduceret spiritus.

I en undersøgelse foretaget af Wilke for FødevareWatch svarer 60 pct. af de 1.020 adspurgte, at de kun sjældent eller aldrig køber spirutusprodukter. Blandt de adspurgte er der ikke overraskende en klar overvægt af unge, som køber spiritus, men for den samlede gruppe køber kun 17 pct. spiritus mere end en gang om måneden.

Udfordringen er blandt andet, at kun få af disse mindre spiritusproducenter er har noget der minder om en kendskabsgrad i den brede danske befolkning. Af Wilke-undersøgelsen fremgår det, at Braunstein, Den ny Spritfabrik, Stauning Whisky og Ørbæk Spiritus er de mest kendte brands, men har ikke en kendskabsgrad over 16 pct.

Af den grund står hele den tilbageværende danske spiritusbranche overfor en udfordring af de større, hvis målet er at komme bredt ud og helt fylde hullet efter de tidligere danske spiritusklenodier, som i dag er på norske og finske hænder i form af Arcus, der ejer De Danske Spritfabrikker og Altia, der blandt andet ejer Brøndum Snaps.

I halen på lokalbryggen

Ifølge Søren Krogh, der er professionel bartender og arbejder som spiritus-konsulent med speciale i markedsføring og branding, vil de mindre danske spiritusvirksomheder helt naturligt kunne få noget ud af det fokus, der har været på lokale danske mikro- og specialbryggere i de seneste år.

"Hele eksplosionen i gårdsalget, det lokalproducerede og restauranterne, der er gået i farm to table-retningen, har i høj grad været med til at skabe den her tendens. Og des flere af de her buzz words, man kan få sat på bagsiden af sin flaske, des mere autentisk bliver produktet. Det er historien om at være lokal, der sælger mange af de her små producenter, og det er der mange der kan leve på. Spørgsmålet er bare om de også er her om 10 år, siger han til FødevareWatch.

Han ser videre, at udviklingen i retning af de meget lokalt forankrede produkter vil fortsætte, og at danskerne såvel som udlændingene vil købe mere spiritus, der er lavet i mindre bathes frem for de meget standardiserede produkter fra store globale brands under konglomerater som Diageo, Pernod Richard, Constellation Brands, Campari-gruppen og Remý Cointreau.

”Det er absolut ikke bare en fase det her fænomen. Absolut ikke. Det vil ikke dø. Det vil kun vokse herfra," lyder det Søren Krogh der dog ser to scenarier udfolde sig, hvor den ene gruppe næppe vil have svært ved at klare sig af mange både økonomiske og produktionsmæssige årsager, mens den anden gruppe vil have mere succes.

"Der er nogle, som får et par ordentlige hak i tuden, men det vil alligevel ikke afholde andre fra at gøre starte deres spiritus-firma op, for de vil tænke: Jeg kan gøre det bedre. Ligegyldigt hvad. kommer det kun til at gå fremad og vokse. Og den 100-millioner kroners indsprøjtning, som Stauning har fået, den vil kun få endnu flere til at tænke: "super, så gør vi det også," siger Søren Krogh.

Den danske udvikling

Hvor stor den danske spiritusproduktion kan blive, det kan være svært at spå noget helt konkret om, men med udgangspunkt i den medvind som lokale bryggerier og lokale fødevarer i det hele taget har oplevet, så vil der ganske givet også være en plads til lokalproduceret spiritus i fremtiden.

I takt med at danskerne får øjnene op for produkterne og erstatter den billige fra Gordons med gin fra Jensen, Njord og Ørbæk kommer der økonomi i produktionen. De bedste forretningsfolk i branchen vil også kunne se mulighederne i, at lægge nogle af de mange små produktioner på lager, ligesom det er helt oplagt at følge i sporene på nogle af de specialbryggere, der med succes sender våde varer til både USA, Kina og Australien. Danske fødevarer har en stor stjerne, når det kommer til fødevaresikkerhed og branding, og det smitter af på produkter i øl-kategorien, såvel som det vil kunne gøre det i spiritus-kategorien.

Kilde: FødevareWatch

 


 

Watch Medier logo

Watch Medier og Wilke samarbejder løbende om udarbejdelse af branchespecifikke opinioner. Undersøgelsen er hver gang leveret af Wilke A/S, baseret på ca. 1000 interview med et repræsentativt udsnit af danskerne.

Vil du vide mere?

Kontakt os på tlf. 70 10 20 80 eller skriv til hej@wilke.dk