JOBMULIGHED

Vi søger Senior Consultant til vores Tele-team

Wilke har en ambitiøs vækst- og forretningsudviklings-strategi indenfor analyser og rådgivning til telesektoren. Derfor søger vi en ny kollega der, med afsæt i markeds- og kundeindsigt, kan rådgive vores kunder ift. at styrke og udvikle deres forretning.

Hvad tilbyder vi?

Vi arbejder typisk med projekter, som centrerer sig om vores kunders relation til deres kunder. Vi hjælper med at besvare fem centrale spørgsmål for vores kunder:

  1. Hvem er vi?
  2. Hvem er vi til for?
  3. Hvilken værdi skaber vi for dem vi er til for?
  4. Hvilke relationer skal vi have for dem vi er til for?
  5. Hvordan mon fremtiden ser ud?


Konkret kan det fx være evaluering af organisationers kundestrategi, segmentering og positionering, Customer Experience Management (CEM), udvikling af nye koncepter og test af potentialer, skabelse af fundamental forbruger-/kundeindsigt samt anbefalinger til udvikling af nye innovationer. 

Indfaldsvinklen til vores opgaver har rod i Wilkes DNA - nemlig en konsultativ vinkel til såvel kvantitative som kvalitative studier - lokalt og globalt med 100% fokus på at skabe og aktivere forbruger- /kundeindsigter for at skabe vækst i vores kunders forretning.

Jobbet hos Wilke er vekslende og som Senior Consultant vil du:

  • Have budgetansvar
  • Være ansvarlig for at udvikle de rette produkter og services indenfor dit område
  • Stå for udvikling af kunderelationer
  • Bidrage til aktivering af PR og marketingindsatser
  • Have ansvar for håndtering af kundedialoger
  • Være involveret i design og scoping af projekter
  • Rådgive effektivt med udgangspunkt i de forretningsmæssige prioriteter kunden har


Hos Wilke får du et job i en virksomhed i rivende udvikling med mange alsidige projekter. Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling gennem

  • Konkrete udviklingsplaner med fokus på dine styrker og svagheder
  • Et internt uddannelsesprogram med fokus på nyeste tendenser indenfor salg og marketing
  • En personlig karriereplan og bonusmål


Jobbet er på Christianshavn i København.

Hvem er du?

  • Du har minimum 2-3 års erfaring med forretningsudvikling, produktudvikling eller lignende
  • Du kan din marketing- og analyse ABC og er skarp på strategisk insight og planning
  • Du er god til at forstå og formidle komplekse budskaber både skriftligt og mundtligt
  • Du arbejder struktureret, er god til at holde overblikket og har et skarpt øje for detaljer
  • Du har erfaring med gennemførsel af kvantitative og evt. kvalitative undersøgelser
  • Du har tidligere arbejdet med eller indenfor tele-sektoren
  • Du brænder for at arbejde med kunder og selvstændige budgetter


Som person har du masser af energi, stort drive og evner at begejstre dig selv, dine kunder og resten af Wilke teamet. Du er målrettet, initiativrig og går gerne forrest med lyst og mod til at udfordre dine omgivelser i dine bestræbelser på at skabe bedre løsninger. Du er ambitiøs og resultatorienteret - både på egne og kundens vegne. Og så kan du kommunikere klart, meget og med et glimt i øjet.

Hvem er Wilke?

Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer i både ind- og udland med at skabe vækst gennem kundeindsigter. Vi arbejder for nogle af Danmarks største finansielle virksomheder og fokuserer på at skabe brugbare svar, løsninger og muligheder for vores kunder, frem for kedelige data og genfortællinger. 

Interesseret?

Har du lyst til at blive en del af holdet i København, så send en skriftlig ansøgning og dit CV til Morten Schrøder på ms@wilke.dk

Yderligere oplysninger om stillingen fås også ved henvendelse til Director, Morten Schrøder, på tlf. 33 26 71 26.

Vil du vide mere?

Kontakt os på tlf. 70 10 20 80 eller skriv til hej@wilke.dk